Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

STEP Motorsport indsætter tre biler i Formula 4 CEZ i 2026

Formel 4 
22/09/25 

Det succesfulde racerteam fra Struer træder speederen i bund og indsætter tre biler i Formula 4 Central European Zone-mesterskabet næste år.
 

Siden opstarten af STEP Motorsport i 2021 er udviklingen kun gået én vej. En lang række løbssejre og mesterskabstitler er i de seneste sæsoner vundet i Nordic 4-mesterskabet, og inden 2025-sæsonens afslutning kæmper STEP Motorsport's kørere med om hele otte mesterskaber i Nordic 4 og Radical Cup Scandinavia.

For at fortsætte den sportslige udvikling af STEP Motorsport skal der nye udfordringer til. Derfor har teamchef Morten Dons rettet blikket mod Europa og et højere niveau af formelracing i Formula 4 Central European Zone.

"Det er på få år lykkedes at opbygge et professionelt team med nogle af landets dygtigste mekanikere og eksperter, og vores resultater taler for sig selv. Talentudvikling er en stor del af vores DNA, og for at vi bliver bedre til talentudvikling kræver det, at vi tør udforde os selv. Det tør jeg godt sige at vi gør i F4 CEZ", siger Morten Dons, som modtager den første af teamets tre biler kort efter sæsonens afslutning.


STEP Motorsport indtræder i F4 Central European Zone i 2026.

"Ud over F4 CEZ arbejder vi på også at deltage i Formula Winter Series, der køres i Portugal og Spanien fra januar til marts måned, så vi kommer stærkt fra start næste år. Vi har stort set kørerbesætningen på plads, men vi hører gerne fra seriøse kørere, som er klar til næste skridt i deres udvikling", siger Morten Dons.

2026-kalenderen for Formula 4 Central European Championship er endnu ikke offentliggjort, men indeværende sæson blev afviklet på baner i Østrig, Tjekkiet og Slovakiet.

STEP Motorsport


Læs mere om:
  • STEP Motorsport
  •