Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Regn, hagl og efterårssol prægede næstsidste DEC-runde

Danish Endurance
Championship 

17/09/25 

DEC - Danish Endurance ChampionshipNaturens luner spillede en vigtig rolle i langdistanceløbene ved Night Race
Selv om de to løb i Danish Endurance Championship ved Night Race ikke blev kørt før mørkets frembrud, så spillede efterårets vejr og lysforhold dog ind, da næstsidste mesterskabsrunde blev kørt på Padborg Park. Regn, hagl og skarp efterårssol var bare nogle af de udfordringer, som mødte kørerne i specielt det første timelange løb.
 

Asfalten var stadig våd, da deltagerne blev sendt afsted, men jo tættere og tættere de kom det obligatoriske pitstop midt i løbet, des mere og mere tør blev banen. Men inden mekanikerne i pitten gjorde klar til at skifte fra regnvejrsdæk til slicks, fik nye dråber fra oven dem til at skifte planer. Og godt for det. Regnen blev kraftigere og kraftigere, og flere kørere kunne ikke holde deres racerbiler på asfalten, så der måtte indsættes en safety car for at neutralisere løbet. Godt for det, for pludselig var det hagl, som trommede ned over banen.


Efterårsvejret udfordrede deltagerne i Danish Endurance Championship på Padborg Park
(Foto: Stumpphoto)

Med 20 minutter igen blev løbet givet frit, og så blev der racet på en bane, der igen blev mere og mere tør i takt med, at efterårssolen skinnede.

Jesper Leen Jensen, Roskilde, førte i sin Porsche foran Ferrarien med Torben Ingerslev/Valdemar Eriksen, Struer/Nibe, mens Johnny Bremer, København, Frederik Schandorff, Middelfart, og Mikkel O. Pedersen, Struer, fulgte efter. Det var de to sidste, der var de hurtigste, for de fik arbejdet sig forbi de tre forankørende rivaler og tog første- og andenpladsen adskilt af seks sekunder. For Frederik Schandorff var det ikke bare første sejr i DEC, men det var også første start sammen med Nina Østergaard, Middelfart, i dennes Lamborghini Huracan Super Trofeo.

Det andet løb for klassen fik derimod et suverænt vinderhold i Mikkel O. Pedersen og Walther Trabjerg, Struer, som på en helt tør bane sejrede med en omgangs forspring til Nina Østergaard/Frederik Schandorff.

I en af divisionerne blev mesterskabet afgjort i Danish Endurance Championship. Det var Lukas Kent Jensen, Herning, som i sin Renault Clio III vandt begge heats i division 2, hvor konkurrenterne ikke kan indhente ham, inden finalen i den første weekend af oktober.


Med en sejr foran Rasmus Jørgensen og Mathias Holm Hansen sikrede Lukas Kent Jensen sig mesterskabet
(Foto: Stumpphoto)

Ingen af de andre divisioner er endnu afgjort, og i en af dem – division 1 – er det blevet meget tæt. Først på året lignede det en let omgang for Jonas Jørgensen, Horsens, men Jørgensen Motorsport har på det seneste døjet med tekniske problemer i deres Mini Cooper, så det nu er Aarhus Tech Racing med Christian Trælle Simonsen/Magnus Secher Mortensen, begge Aarhus, som fører tabellen an. Og de tidligere mestre – HH Racing med Jesper Holmegaard Holst/Rasmus Holmegaard Hansen, Odense/Broby – gjorde atter rent bord og er nu med i mesterskabskampen.

Danish Supercar League

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 13/09/25 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •