Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Rødt flag, optur og nedtur for Michael Christensen i Texas

FIA WEC 
08/09/25 

World Endurance ChampionshipSøndagens VM afdeling for sportsvogne, der blev afviklet i Texas og sluttede natten til mandag dansk tid, bød på masser af udfordringer for Michael Christensen og hans holdkammerater i Porsche 963 med startnummer 5.
 

Medens søsterbilen med startnummer 6 vandt det seks timer lange løb, var løbet en større rutsjebanetur for Michael Christensen og de to holdkammerater Mathieu Jaminet og Julian Andlauer.

Julian Andlauer havde kvalificeret bilen i tiende position. Grundet kraftig regn startede løbet bag safetycar og den blev på banen hele den første time af løbet, inden det blev stoppet med rødt flag. Selv under safetycar var det svært at holde bilen på banen og Andlauer havde et spin, der kostede fire placeringer.


(Foto: Porsche)

40 minutter senere blev løbet sat igang og Porschen viste gode takter i det fortsatte regnvejr. Bilen blev kørt i top ti og nærmede sig den forreste del af feltet. Masser af afkørsler bød på mange perioder med safetycars, men mod slutningen af løbet, var Michael Christensen tæt på en mulig podieplacering, i kamp med blandt andet Ferrari, Cadillac og Peugeot.

Men som banen tørrede op, mistede bilen fart og Christensen blev ramt bagi og måtte i pit for at skifte hele bilens bagparti. Da det ternede flag faldt, var det med Porschen på en placering som nummer 10.

"Jeg har lidt blandede følelser" sagde Michael Christensen efter løbet. "Jeg er selvfølgelig glad for, at teamet fik en sejr efter et stærkt løb af søsterbilen, men samtidig føler jeg desværre ikke, at vi på vores bil eksekverede et godt løb.

Der blev lavet lidt fejl de sidste timer og jeg tror, jeg havde fået for højt dæktryk til mit sidste stint. Så det var forfærdeligt derude, når man samtidig kunne se, hvor godt det gik for søsterbilen. Jeg kæmpede, men blev desværre ramt bagi og da vi så skulle skifte bagenden, mistede vi alt for mange placeringer.

Så selvom det så godt ud undervejs, så endte det desværre med, at være en frustrerende oplevelse på vores bil."

Løbskalender 2025
7: 28. september, Japan, 6 Hours of Fuji
8: 8. november, Bahrain, 8 Hours of Bahrain

Michael Christensen Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Circuit of the Americas
  • 07/09/25 - Circuit of the Americas - FIA WEC - FIA VM
  •