Efter halvanden sæson i C1 Scandinavia prøvede den københavnske begynder kræfter med en DS3 Cup-bil på Ring Djursland. Forventningerne var sat lavt, men som weekenden skred frem, steg tempoet og forventningerne.
- Jeg ville egentlig mest af alt se mit eget niveau i forhold til de unge gutter og de mere rutinerede kørere, i en racerbil med flere kræfter og med slickdæk på. Det var alt sammen nyt for mig, og her fik jeg det hele - godt og vel, fortæller Casper Olsen.
Og han var godt i gang fra start. En fornuftig træning blev til en udfordrende tidtagning, og i det første løb følte han sig, med sine egne ord, “som den værste kører på banen”:
- Problemet var ikke bilen, men rettere min manglende tillid til den. En god snak med Martin (Jensen, red.) og min mekanikere gjorde, at vi fik justeret lidt på bilen og jeg samtidig blev instrueret i at få varmet dækkene ordentligt op - det var en stor del af mit problem. Jeg er helt ny i sporten og har udover hundredevis af timer i simracing kun et års erfaring fra C1-klassen, forklarer Casper Olsen, der i sit bare andet løb sluttede på en andenplads.
- Det er en meget mere udfordrende bil at køre, og lige så tilfredsstillende, når man lærer den at kende. Det kan godt anbefales, siger han.
Og det er næppe sidste gang, vi ser Casper Olsen i en DS3 Cup-bil - når kampen om mesterskabet i den lidt mindre franske racer er afgjort:
- Der var hård konkurrence, og det er én af de vigtige ting i min bog. Jeg fik hård og fair modstand, og mellem løbene var de andre kørere også rigtig rare at snakke med. Jeg skal helt sikkert køre noget mere DS3 Cup, måske endda en hel sæson næste år, slutter han.
Sæsonens sidste løb i DS3 Cup køres på FDM Jyllandsringen den 27-28. september.
DS3 Cup Kim Gripping Læs mere om: JyllandsringenRing Djursland17/08/25 - Ring Djursland - DS3 Cup28/09/25 - Jyllandsringen - DS3 Cup |