Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DASU Classic

Fjerde afdeling af DM og tredje afdeling af NM i regularity løb blev kørt i Søhøjlandet

DASU Classic 
02/09/25 

Fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet og tredje afdeling af det Nordiske Mesterskab i regularity løb blev lørdag, den 30. august kørt i det smukke landskab i Søhøjlandet, da Kjellerup Omegns Motorklub afviklede 4. afdeling af Danmarksmesterskabet i DASU Classic Regularity, for biler produceret før 31. december 1999.
 

Med start i Ans, blev de 40 deltagere fra hele landet sendt ud på en flot naturskøn 190 kilometer lang rute i Søhøjlandet omkring Juulsø og Silkeborg.

Centrum for løbet var FDM Jyllandsringen, som også havde lagt navn til løbet. Her blev der både holdt frokostpause og middag efter løbet, hvor de vindende hold blev fejret og fik overrakt deres præmier.

Vindere af de enkelte klasser blev:

Elite klassen:
Start nr. 19 – Lars Palle, Varde / Lars Bo Madsen, Struer, Volvo 440 Turbo, årgang 1989
Efter fire kørte afdelinger, føres Elite klassen af Poul og Erik Brøndum fra Randers.


Den svære Elite klasse, hvor man ikke må bruge elektroniske hjælpemidler, blev for 2. gang ud af fire, vundet af Lars Palle, Varde med Lars Bo Madsen, Struer i codriver sædet. Her ses de runde et sving på FDM Jyllandsringen i deres Volvo 440 Turbo fra 1989.
(Foto: Bjarne Andersen)

Expert klassen:
Start nr. 25 - Niels P. Rolighed, Sunds / Troels Rolighed Nielsen, Vildbjerg, VW Polo Fox, årgang 1991
Expert klassen føres efter de fire første afdelinger af Henning og Else Friborg fra Them.


Familieteamet med Niels P. Rolighed, Sunds og Troels Rolighed Nielsen, Vildbjerg, vandt Expert klassen i deres VW Polo Fox fra 1991.
(Foto: Bjarne Andersen)

Sport klassen:
Start nr. 38 - Peter Carlsson, Ølstykke / Michael Lauritsen, Slangerup, Talbot Matra Murena 2.2, årgang 1983
Sport klassen føres af Hans-Jørn Søgård Andersen og Per Mikkelsen fra Silkeborg i pointlighed med Hans Ole Nielsen og Renee Nielsen fra Fjelsø.


Sport klassen blev vundet af Peter Carlsson, Ølstykke og Michael Lauritsen, Slangerup, som her ses i det bakkede landskab i Søhøjlandet i deres sjældne Talbot Matra Murena 2.2 fra 1983.
(Foto: Bjarne Andersen)

Touring klassen:
Start nr. 26 - Peter Hansen, St. Heddinge / Hans Christian G. Jensen, St. Heddinge, Peugeot 205 GTI, årgang 1987
Mesterskabet i Touring Klassen føres efter de første fire af seks afdelinger af Birch og Maria Johannesen fra Græsted i Nordsjælland.


Peter Hansen og Hans Christian Jensen, begge fra St. Heddinge, som vandt Touring klassen, ses her under en passage i Søhøjlandet. De kører i en flot restaureret Peugeot 205 GTI, årgang 1987.
(Foto: Bjarne Andersen)

Åben Klasse – for nyere biler – ikke mesterskabstællende:
Start nr. 9 - Verner Stein / Christa Stein, D-Hamburg, Opel Corsa årg. 2020


Vinderne af den åbne klasse, det tyske hold, Verner og Christa Stein fra Hamborg tager, hver gang der køres DASU Classic, turen til Danmark for at deltage i serien. Her ses de i deres Opel Corsa, årg. 2020. På grund af bilens alder, kan de ikke deltage i mesterskabet.
(Foto: Bjarne Andersen)

Kjellerup og Omegns Motor Klub
Løbsledelsen
Kurt Rasmussen


Information om DASU Classic 2025

DASU Classic Regularity er en serie af motorløb, pålidelighedsløb for dem som ejer en klassisk bil, indregistreret den 31.12.1995 eller før, samt youngtimer biler til og med 31.12.1990, og for el-biler uanset årgang, som har lyst til at køre let motorløb sammen med måske et familiemedlem eller en god ven. Man kan desuden deltage i sin almindelige nyere bil i en åben klasse.

DASU Classic Regularity -turneringen i 2025 består af seks løb fordelt over hele landet.
DASU Classic Regularity tæller som Danmarksmesterskabet i regularityløb.

Hvad er regularityløb?

Regularityløb for klassiske biler er en anden måde at køre motorløb på, og er samtidig en sjovere måde at bruge sin klassiske bil på, end blot at køre en tur i godt vejr med termokanden i bagagerummet.

Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men det giver en anden dimension, at man kan bruge sin bil i konkurrenceøjemed, og samtidig komme ud blandt andre mennesker, med samme interesse. Ved regularityløb forstås et løb på offentlig vej, hvor deltagerne skal overholde forskellige gennemsnitshastigheder.

Løbene køres som oftest efter et tydeligt kort, hvor der er indtegnet nummererede punkter, som man skal køre igennem i rigtig rækkefølge. Undervejs møder man nogle skilte med et bogstav på, som noteres ned i det udleverede kontrolkort, så man kan se om deltagerne har kørt den rigtige rute.

Undervejs på den samlede rute, kører man nogle sekundetaper, hvori man passerer et antal hemmelige tidskontroller. Kontrollerne skal passeres på rette tidspunkt i forhold til den gennemsnitshastighed der køres med. Gennemsnitshastigheden overskrider aldrig 50 km/t.

DASU Classic Regularity – serien kan følges på: https://dasuclassic.dk/

rallypics.dk
Viggo Johansen

Deltagerlisten kan findes på dette link:
https://www.knagen.dk/online/deltagerliste.asp?lobid=22
Læs mere om:
  • Silkeborg
  •