Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

C1 Scandinavia

Pitstops afgjorde landskampen på Anderstorp

C1 Scandinavia 
01/09/25 

C1 Scandinavia havde et brag af en weekend, da klassen tog kampen op mod nordmændene i den budgetvenlige racerklasse.
 


(Foto: Grippo)

Anders Fyllgraf var hurtigst i tidtagningen og kunne starte første løb fra pole position, men han fik hård konkurrence af Kaj Jakuzevicius, der gav østjyden kamp til stregen gennem det 50 minutter lange løb. En tidsstraf for et for kort pitstop betød imidlertid, at Jakuzevicius overtog sejren, mens Martin Andersen snuppede tredjepladsen foran Daniel Genz og Per Bernd i en ren dansk top fem.

Anderstorp har sæsonens ubetinget længste langside, og det gav også de rappe C1'ere mulighed for rigtigt at strække benene med hastigheder over 160 km/t.


(Foto: Grippo)

Søndag eftermiddag tog C1-kørerne en tur mere i manegen, og igen blev det til tæt kamp mellem Fyllgraf og Jakuzevicius, der kæmpede en lang og hård kamp om førstepladsen. Endnu en gang blev løbet afgjort i pitten; denne gang var det til gengæld Kaj Jakuzevicius, som var for utålmodig og fik kørt ud af pitten for tidlig. Derfor arvede Anders Fyllgraf sejren, og igen denne gang var Martin Andersen fremme på tredjepladsen.

Mellem Sebastian Petersen og Per Bernd var der også en god kamp om femtepladsen. De to kæmpede side om side, men til sidst blev det Per Bernd, som kom først af de to, mens Daniel Genz profiterede af deres indbyrdes kamp og blev nummer fire.


(Foto: Grippo)

Samarbejdet med både de svenske arrangører og nordmændenes B-Zero-klasse gik over al forventning, og C1 Scandinavia er allerede inviteret til at deltage i Sverige igen i 2026.

Inden da skal vi have afgjort mesterskabet. Det sker til Finaleløbet på FDM Jyllandsringen den 27-28. september - det bliver det første C1 Scandinavia-løb nogensinde på den midtjyske bane.

C1 Scandinavia

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Anderstorp
  • 31/08/25 - Anderstorp - C1 Scandinavia
  •