Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
08/07/25 

Tredje ELMS-sejr i træk til Theodor Jensen.
Mid-Ohio-podie til Lundgaard.
ADAC – podie til Mathias Bjerre og Oskar Kristensen.
WEC-danskerne i 6-timersløb på Interlagos.
IndyCar-doubleheader på Iowa Speedway.
Frederik Schandorff i canadisk løb.
 


Imola-hattrick: Theodor Jensen forlænger sin perfekte sæson med overbevisende sejr
(Foto: Ben De Macdedo - CLX Motorsport)

Siden sidst
Tredje ELMS-sejr i træk til Theodor Jensen
Theodor Jensen har gjort det igen – sejret i European Le Mans Series. Jensen kørte mesterskabets tredje afdeling i weekenden, hvilket fandt sted på Imola-banen. Som det gik i de to første afdelinger, blev det igen til en sejr i LMP3-klassen for danskeren.

Theodor Jensen sikrede CLX Motorsport-bilen en solid start på løbsweekenden ved at sætte pole position i kvalifikationen. Herfra kørte han sammen med sine franske teamkammerater, Adrien Closmenil og Paul Lanchere, et stærkt løb, hvor danskeren kørte bilen i mål med en omgang ned til den nærmeste konkurrent.

Med halvdelen af sæsonen afviklet har Theodor Jensen lagt sig i en særdeles stærk føring og har hele 45 point ned til Inter Europol Competition på andenpladsen, inden fjerde afdeling køres næste måned på Spa-Francorchamps.

Se highlights fra 4 Hours of Imola 


 

Siden sidst
Mid-Ohio-podie til Lundgaard
Sæsonens fjerde podie kom i hus for Christian Lungaard, som i weekenden kørte IndyCars Honda Indy 200 at Mid-Ohio. Efter de seneste løb, som ikke er gået den danske Arrow McLaren-kørers vej, var han i den grad tilbage i toppen på Mid-Ohio Sports Car Course og sluttede løbet på en tredjeplads efter en startplacering i forreste række som toer.

Resultatet er Lundgaard ikke helt tilfreds med, da han så langt mere potentiale i sig selv og bilen, og han udtaler følgende i en pressemeddelese fra Arrow McLaren:

”Jeg er selvfølgelig glad for at komme på podiet, men jeg er også en smule skuffet. Jeg mener, at vi havde meget mere i os. Vi må tage de positive sider med fra weekenden. Vi fik ikke nogen point på Road America, hvor vi havde en bil, der kunne vinde købet, så det her er en smule oprejsning. Men jeg ville virkelig gerne have taget sejren i dag, så jeg er lidt skuffet.”

Christian Rasmussen lagde godt ud med en tiendeplads i kvalifikationen, men blev efterfølgende rykket ned til et startplacering fra 16. pladsen grundet en straf. Efter 36 omgange sluttede løbet for Rasmussen som måtte udgå, da raceren løb tør for brændstof.

Se highlights fra Honda Indy 200 at Mid-Ohio

 


 

Siden sidst
ADAC – podie til Mathias Bjerre og Oskar Kristensen
I Tyskland på Norisring kørte to unge danskere podieplaceringer hjem i supportserier til DTM.

I Prototype Cup Germany kørte Mathias Bjerre Jakobsen sig til en tredjeplads i lørdagens race 1, hvilket skete med italienske teamkammerat Riccardo Leone Cirelli hos Mücke Motorsport. De startede fra en fjerdeplads, og Bjerre Jakobsen kørte bilen over målstregen en placering længere fremme.

”Min første omgang efter kørerskiftet var ikke så god, og det var vores eneste mulighed for at komme en placering længere frem, og det formåede jeg ikke. På trods af det er en tredjeplads et godt resultat for os, og vi er ved at finde en god rytme igen,” siger Mathias Bjerre Jakobsen i en pressemeddelelse fra Prototype Cup Germany.

Se race 1.

Oskar Kristensen var også på Norisring-podiet i ADAC GT4 Germany, hvor han blev treer i race 2 om søndagen. Resultatet kom i hus fra et startplacering på fjerdepladsen for AVIA W&S Motorsport med teamkammerat Lachlan Robinson fra Australien.

”Jeg er bare virkelig glad for mit første podie i ADAC GT4 Germany. Vi havde et fantastisk løb og allerede inden, vidste jeg, at vi ville være hurtige. Jeg var i stand til at køre mig op til tredjepladsen, og Lachlan kørte podieplaceringen hjem,” siger Oskar Kristensen i en pressemeddelelse fra ADAC GT4 Germany.

Se race 2.

 


 

Det sker
WEC-danskerne i 6-timersløb på Interlagos
Det er ved at være en måned siden, at FIA World Endurance Championship kørte 24-timers Le Mans. Den franske klassiker var sæsonens fjerde afdeling, og i den kommende weekend køres femte afdeling – Rolex 6 Hours of São Paulo – i Brasilien i på Autódromo José Carlos Pace, også kendt som Interlagos.

Ser man på VM-stillingen, er det fortsat Nicklas Nielsen, som er bedst placeret dansker. Dog mistede den danske Ferrari-kører vigtige point på Le Mans, hvor han blev diskvalificeret fra en fjerdeplads. Nielsen og Ferrari #50 befinder sig på en tredjeplads med 32 point op til Ferrari #83 og 13 point ned til Toyota #7.

I LMGT3-klassen vender Michelle Gatting tilbage i Iron Dames-Porschen, efter hun var nødsaget til at skippe Le Mans med en brækket fod.

Danskerne i FIA WEC Rolex 6 Hours of São Paulo 2025

Hypercar

Marco Sørensen – #009, Aston Martin Thor Team
– Deler bil med Alex Riberas (Spanien)

Michael Christensen – #5, Porsche Penske Motorsport
– Deler bil med Julien Andlauer (Frankrig)

Kevin Magnussen – #15, BMW M Team WRT
– Deler bil med Dries Vanthoor (Belgien) og Raffaele Marciello (Schweiz)

Nicklas Nielsen – #50, Ferrari AF Corse
– Deler bil med Antonio Fuoco (Italien) og Miguel Molina

Mikkel Jensen – #93, Peugeot TotalEnergies
– Deler bil med Paul di Resta (Storbritannien)

Malthe Jakobsen – #94, Peugeot TotalEnergies
– Deler bil med Loic Duval (Frankrig)

LMGT3

Michelle Gatting – #85, Iron Dames
– Deler bil med Célia Martin (Frankrig) og Rahel Frey (Schweiz)

Læs mere & se tidsplan

 


 

Det sker
IndyCar-doubleheader på Iowa Speedway
En lille men hurtig bane kører Christian Rasmussen og Christian Lundgaard på i weekendens afdeling af IndyCar. Der er tale om ovalbanen, Iowa Speedway, der har kaldenavnet, The Fastest Short Track on the Planet, grundet dens længde på kun 1,4 km. Det tager under 18 sekunder for en IndyCar-racer at køre en omgang. Mange omgange vil blive kørt hen over weekenden, da der er løb både lørdag og søndag, hvor hvert løb består af 275 omgange.

Løbsweekenden på Iowa Speedway er sæsonens 11. og 12. afdeling ud af 18, og allerede i slutningen af august køres sæsonfinalen på Nashville Superspeedway. Christian Lundgaard ligger på femtepladsen i mesterskabet og Christian Rasmussen på 16. pladsen.

Læs mere & se tidsplan

 


 

Det sker
Frederik Schandorff i canadisk løb
GT-kører Frederik Schandorff i er canadisk aktion den kommende weekend, hvor han kører Chevrolet Grand Prix i IMSA WeatherTech SportsCar Championship. Det canadiske løb foregår på Canadian Tire Motorsport Park i Ontario. Sidste år deltog Scandorff også i Chevrolet Grand Prix. Der tog han tredjepladsen i GTD-klassen med Inception Racing og amerikanske Brendan Iribe, og i år er han tilbage med det samme stærke line-up.

Qualifying køres på lørdag d. 12. juli kl. 22:00, og løbet der varer ca. to timer 40 minutter køres søndag d. 13. juli kl. 20:05.

Se IMSA live på Viaplay


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Frederik Schandorff
  • Kevin Magnussen
  • Malthe Jakobsen
  • Marco L. Sørensen
  • Mathias Bjerre Jakobsen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Nicklas Nielsen
  • Oskar Kristensen
  • Theodor Jensen
  • Imola
  • Interlagos
  • Iowa Speedway
  • Mid-Ohio
  • Mosport Park
  • Norisring
  • 06/07/25 - Imola - ELMS
  • 06/07/25 - Mid-Ohio - IndyCar Series
  • 06/07/25 - Norisring - Prototype Cup Germany
  • 07/07/25 - Norisring - ADAC GT4 Germany
  • 13/07/25 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM
  • 13/07/25 - Iowa Speedway - IndyCar Series
  • 13/07/25 - Mosport Park - SportsCar Championship - Internationalt
  •