Brad Pitt bliver nok aldrig mester |
Anmeldelser
06/07/25
|
 |
Mislykket film om F1
En mand udgår af Daytona og bliver kort efter hyret af et F1 team, hvor han skal køre. For 30 år siden kørte han galt og der sluttede hans karriere. Indtil en teamchef, der kørte sammen med ham og nu er blind for at Pitts alder er mod ham.
|
|
| Men bortset fra denne manglende realisme, så er filmen fyldt med andre unøjagtigheder. Bilen er uden evner, teamet er efter 2,5 år uden points. Deres førstekører stoppede, andenkøreren er en rookie, selvom han ligner en på 30. Så i stedet for hyre en eller anden kører med et vist talent, uden for F1, så blev det en 60 årig Brad Pitt der fik comeback. Det er jo ikke ret realistisk. Det er heller ikke en god historie, minder ret meget om The Best med Robert Redford, hvor han er en gammel mand, der gør comeback. Historien er nogenlunde den samme.
Efter filmen spurgte min søn mig om den var bedre end Driven. Det er den. Der er der to kørere der stopper og snakker sammen inden de kører videre. Den her har sine tåbelige momenter, specielt i forhold til hvor hurtig Brad Pitt får styr på teamet, og hvor afslappet alle omkring ham tager, at hans kneb er usportslige og farlige. Men ikke på niveau med Driven. Men den er ikke god. Rush er den bedste film, men den bygger også på virkeligheden. Der er nogle fejl, men det er lige meget. Le Mans med Steve McQueen er også god. Grand Prix fra 60'erne har jeg ikke fået set. Og så er der Bjergkøbing Grand Prix, der måske nok ikke handler specifikt om en kendt klasse, men en gammel cykelsmed der i dukkeudgave er bedre end Brad Pitt.
Det hele ender jo godt, så kan amerikanere ikke blive gladere. I Le Mans ofrede McQueen sig for at hans unge kollega, kunne få en sejr, det sker ikke her, hvor Brad Pitt vinder til sidst. Smukt er det ikke.
Martin Møller-Thomsen
 |
| |
 | |
