Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT World Challenge Endurance

Kevin Magnussen inden 24 timer på Spa: Der bliver godt med action

GT World Challenge
Endurance 

27/06/25 

Den danske BMW-fabrikskører forudser et actionfyldt løb, når han sammen med BMW M Team WRT debuterer i det legendariske 24-timersløb på Spa-Francorchamps.
 


(Foto: BMW M Motorsport)

Knap to uger efter Le Mans er Kevin Magnussen tilbage i en BMW-racer. Denne gang er danskerens Hypercar imidlertid byttet ud med en GT-racer, når den tidligere Formel 1-kører debuterer i det verdensberømte 24-timersløb på Spa-Francorchamps.


(Foto: BMW M Motorsport)

Magnussen teamer op med tyske René Rast, som er dobbelt vinder af den belgiske klassiker, samt den italienske motorcykelstjerne og nidobbelte verdensmester Valentino Rossi. Trioen stiller til start i Pro-klassen i en BMW M4 GT3 – en af de fem BMW-supporterede biler i topklassen – og skal kæmpe mod et stærkt felt på 20 biler fra Porsche, Ferrari, Aston Martin, Mercedes-AMG, Lamborghini, Ford og McLaren.

Hele 75 GT3-biler på tværs af fem klasser er på startlisten til årets udfordring i Ardennerne, hvilket betyder tæt trafik på den godt syv kilometer lange racerbane. BMW har en glorværdig historie i 24-timersløbet – mærket vandt første gang i 1965 og har alene de seneste 10 år været øverst på det prestigefyldte podie fire gange.


(Foto: BMW M Motorsport)

– 24-timersløbet på Spa-Francorchamps er formentlig det hårdeste og mest komplicerede GT3-løb i verden. Det er et meget prestigefyldt løb, og fabrikkerne går derfor all in med de bedste teams og GT-kørere, hvilket betyder mange stærke lineups med vinderchancer, lyder det fra Kevin Magnussen.

– Der er flere biler til start end på Le Mans, men på en langt mindre bane. Samtidig er det udelukkende GT3-biler og dermed et meget tættere felt, så det siger sig selv, at der bliver godt med action. Spa-Francorchamps er en af de fedeste baner i min bog, og det bliver en helt ny oplevelse i en GT3-racer. BMW har været konkurrencedygtige de seneste år, så jeg tror og håber, at vi kan være med til at kæmpe om sejren, tilføjer danskeren.


(Foto: BMW M Motorsport)

Årets 24-timersløb på Spa-Francorchamps blev indledt torsdag med de første træningssessioner, mens kvalifikationen begynder torsdag aften. Alle sessioner kan følges live på YouTube, og det samme gælder selve løbet, som flages grønt lørdag den 28. juni klokken 16.30.


(Foto: BMW M Motorsport)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Spa-Francorchamps
  • 29/06/25 - Spa-Francorchamps - GT World Challenge Endurance
  •