Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Sprint Challenge Scandinavia

Lærke Rønn starter i weekenden på FDM Jyllandsringen

Porsche
Sprint Challenge
Scandinavia 

25/06/25 

”Det bliver fedt at køre et løb herhjemme.”
Efter to løbsweekender i udlandet skal Lærke Rønn køre sæsonens første race i Danmark. I den kommende weekend deltager hun i tredje afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia på FDM Jyllandsringen øst for Silkeborg.
 

”Det bliver fedt at køre et løb herhjemme,” siger hun og erkender, at der måske hviler et lidt større pres på hendes skuldre end i de to foregående afdelinger af løbsserien, hvor hun har vundet to af de fire løb.


Lærke Rønn skal forsvare sin mesterskabsføring på hjemmebane.
(Foto: A1 Work)

”Nu hvor jeg fører Sprint Challenge, tænker de fleste nok, at jeg bare skal vinde, men lad os nu se. Jeg kommer nok til at kæmpe med Rasmus Vendelbo, for han kender også banen fra tidligere. Der er også nogle af svenskerne, som kørte her sidste år, og måske kan de være en udfordring.”

Lærke Rønn har endnu sit første løb til gode i sin Porsche 718 på FDM Jyllandsringen. Men hun har tidligere kørt flere løb på banen.

”FDM Jyllandsringen er en meget teknisk bane. Det er en meget hård bane, for det er sving på sving, og jeg har desværre ikke haft det store held med den tidligere, selv om jeg har kørt nogle løb i Nordic 4 på banen,” siger hun.


For første gang skal Lærke Rønn køre sin Porsche 718 på FDM Jyllandsringen.
(Foto: A1 Work)

Selv om hun ikke føler en decideret hjemmebanefordel, så kan weekendens løb på FDM Jyllandsringen godt udløse et hjemmebanepres.

”Der er et par fra min gymnasieklasse, som kommer og hepper, og det er der også nogle af mine andre venner, som gør,” siger Lærke Rønn. ”Det bliver hyggeligt at have dem med, men det lægger nok også lige lidt ekstra pres på mig.”

”Jeg håber på at kunne gøre det godt. Jeg vil naturligvis gå efter at vinde løbene, men også at forsvare min mesterskabsføring.”

LR Racing Presse


Læs mere om:
  • Lærke Rønn Sørensen
  • Jyllandsringen
  • 29/06/25 - Jyllandsringen - Porsche Sprint Challenge Scandinavia
  •