Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Dannemand viste god fart under hårde vilkår

Super GT
Danmark 

23/06/25 

Super GT DanmarkDet var en udfordret Christian Dannemand i weekendens Super GT-afdeling på Ring Djursland. En problematisk tidtagning skabte et svært udgangspunkt for den 17-årige racerkører, som gang på gang måtte kæmpe sig op gennem feltet.
 


(Foto: Stumpphoto)

“Jeg startede ud med to positive træninger, hvor jeg havde god speed. Da jeg så nåede tidtagningen, var der opstået tekniske problemer med bilen, og den var ikke helt klar til at komme ud på banen. Jeg kom derfor meget sent ud til tidtagningen, og det gjorde, at jeg fik et rigtig skuffende resultat,” fortæller Christian Dannemand om den svære start på løbsweekenden.

BAR Business And Racing-køreren, stod dermed overfor tre udfordrende heat, hvor det gjaldt om at kæmpe sig op gennem det store Super GT-felt fra en startplacering som 18’er.

“Det er altid svært at kæmpe sig op til den helt gode ende af feltet, når man starter så langt nede, som jeg gjorde i de tre heat. Og oven i det, så er Ring Djursland nok den bane i Danmark, der er sværest at overhale på,” siger han.


(Foto: Stumpphoto)

Dog var Christian Dannemand i alle heat blandt de fem hurtigste kørere og fik gang på gang kæmpet sig op gennem feltet under de svære vilkår

“Heldigvis gjorde min gode fart i bilen, at jeg fik hentet en del placeringer i hvert heat. Men det blev ikke til resultater, som jeg er tilfreds med - der rækker mine ambitioner til placeringer meget længere fremme,” fastslår han.

“En stor tak skal lyde til alle de mange samarbejdspartnere og gæster, som lagde vejen forbi Ring Djursland for at støtte mig. Det sætter jeg meget stor pris på,” afslutter Christian Dannemand.

Næste afdeling af Super GT køres på Jyllandsringen den 22. - 24. august, hvilket betyder, at Christian Dannemand nu går ind i en længere sommerpause. Pausen skal blandt andet bruges på testdage i raceren og simulatortræning.

Christian Dannemand Racing

Amandi Communications
Amanda Gravlund


Læs mere om:
  • Christian Dannemand Jørgensen
  • Ring Djursland
  • 22/06/25 - Ring Djursland - Super GT Danmark
  •