Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Mikkel Jensen skuffet over årets Le Mans

FIA WEC 
16/06/25 

World Endurance ChampionshipTeam Peugeot TotalEnergies fandt aldrig melodien i årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans, hvor begge fabriksholdets biler sluttede uden for top-10 i Hypercar-klassen.
 


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Heller ikke i år lykkedes det for Mikkel Jensen og teamkammeraterne fra Team Peugeot TotalEnergies at sikre et topresultat i 24-timersløbet på Le Mans. Den franske klassiker, som er årets vigtigste løb for det nationale fabrikshold, blev i stedet en ekstraordinært lang sejtrækker for danskeren, som sluttede på en skuffende 17.-plads i det 21 biler store Hypercar-felt.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Det var virkelig skidt, og vi er naturligvis dybt skuffede. Vi vidste fra begyndelsen, at vi ville få svært ved at blande os helt i toppen, da vi simpelthen ikke var hurtige nok. Men med stabil kørsel, god strategi og lidt held undervejs var målet at slutte i den bedste halvdel af feltet. Det lykkedes desværre ikke, lyder det fra Mikkel Jensen.

Danskerens uheld begyndte allerede i løbets første time lørdag eftermiddag, da teamkammeraten Paul Di Resta skred af banen og ramte en barriere, hvilket krævede en tur i pitlane for at få et nyt cover til bagenden. Episoden kostede adskillige positioner, men holdet var på vej tilbage igen, da den franske Hypercar omkring midnat pludselig mistede servostyringen og igen måtte søge mod pitten, hvor bilen var i garagen i mere end 15 minutter.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Der er løbet reelt slut for os. Vi kom på banen igen og fortsatte løbet – for det gør man på Le Mans – men uden chance for at hente de tabte omgange tilbage, forklarer Mikkel Jensen.

– Det var en skam, for bortset fra den manglende topfart kørte vores Peugeot 9X8 faktisk godt og stabilt. Jeg tror, at vi kunne have sluttet et godt sted, hvis ikke vi var blevet ramt af problemer. Siden vores debut på Le Mans er resultaterne kun blevet dårligere, hvilket naturligvis er utilfredsstillende, og vi har et stort stykke arbejde foran os inden næste afdeling af verdensmesterskabet, tilføjer han.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Næste afdeling af FIA World Endurance Championship finder sted på den brasilianske Formel 1-bane Interlagos i São Paulo den 13. juli. Mikkel Jensen skal dog allerede i aktion den kommende weekend, når han stiller op i LMP2-klassen til det amerikanske sekstimersløb på Watkins Glen i staten New York med TDS Racing.

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Le Mans
  • 15/06/25 - Le Mans - FIA WEC - FIA VM
  •