 (Foto: SpecialSaloonCar.dk)
Gadeløbet i Viborg er ikke tællende til mesterskabet, men en pæn håndfuld kørere har valgt at få én på opleveren og mærke den særlige stemning som byløb altid er garant for. Det betyder også, at publikum får mulighed for at se de vilde Special Saloon Car-biler helt tæt på i den midtjyske domkirkeby.
Ganske som i de mesterskabstællende løb vil man kunne opleve de brølende Lamborghini Huracan Super Trofeo-biler, når Michael Holden og Peder D. Møller kører rundt i Viborgs gader. De får følgeskab af Henrik Ziegler, der viser sin Renault R.S.01 frem sammen med teamkammerat Kristian Moeskjær, som kører i sin Mitjet-racer. Hans vanlige konkurrenter, Peter Henriksen og Kevin Rasmussen, er også til start i Mitjet V6-biler. Michael Nielsen er desuden tilbage i klassen med sin BMW M4 GT4.
En gammeldags, hjemmebygget Special Saloon Car-racer er der også meldt til byløbet i Viborgs gader. Nicholai Sørensen stiller nemlig op i sin Peugeot 208 rørrammeracer, som ikke har meget til fælles med gadeversionen; Nicholai Sørensens bil har nemlig en Ford V6'er monteret i motorrummet, og glasfiberkarosseriet er noget bredere end originalen.
Classic Race Viborg køres torsdag, fredag og lørdag. Billetter kan købes online eller ved indgangen.
Special Saloon Car
Læs mere om: Viborg (Gadeløb)31/05/25 - Viborg (Gadeløb) - Special Saloon |