Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Nymark Racing Academy kæmper videre i det midtjyske

Super GT
Danmark 

07/05/25 

Super GT DanmarkNymark Racing Academy rykker nordpå, når den anden afdeling af Selected Car Group Super GT 2025 skal køres den i den kommende weekend.
 

Mens åbningsløbet foregik nær den dansk-tyske grænse på Padborg Park, skal der denne weekend køres på FDM Jyllandsringen, lige udenfor Silkeborg.


Christoffer Christensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamets tre kørere, Alex Maansen, Mads Rasmussen og Christoffer Christensen har alle erfaringer fra den 2300 meter lange racerbane, og især Rasmussen kan tænke tilbage på 2024 med gode minder, da det var her at han debuterede for Nymark Racing, og med det samme kørte sig til en 3. plads i det allerførste løb.

Det er første gang at Maansen og Christensen er på banen med den nye bil, som har en 2 liters motor, modsat den gamle bil, med den lidt mere kraftfulde V6 motor. Men uanset motoren, gælder det om at finde en god balance i bilen, så den er nem og hurtig kørt over de tre løb, som er på små 20 minutter hver, for ikke at tale om kvalifikationen, hvor der også uddeles point til de hurtigste.


Alex Maansen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Holdets tre kørere viste gode takter ved åbningsløbet for halvanden uge siden, og Alex endte med at tage sejren i finaleløbet, mens Christoffer sluttede treer. Mads var desværre uheldig med at motoren gik i stykker, så han så ikke målflaget.

Tidsplanen i Super GT klassen er så komprimeret, og endda endnu mere denne weekend, så det gælder om at holde sig ude af problemer i løb 1, da løb 2 køres blot 2 timer efter målflaget på løb 1, hvorefter at der er en kort skruepause på godt 20 minutter, inden bilerne skal på banen til løb 3. Derfor er det også vigtigt at teamet har så gode og hurtige mekanikere, som de har, da der nogen gange skal skrues, justeres og tapes meget meget hurtigt, såfremt at der har været et problem ude på banen.

Vi ved dog alle, at ingen af de 21 andre biler, udenfor teamet, kommer til at give ved dørene, så der bliver helt sikkert kæmpet med næb og klør, når først starten er gået og der er point i udsigt.


Mads Rasmussen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagen byder på en masse racerløb, fra ikke kun Super GT klassen som Nymark Racing Academy deltager i, men også fra en masse andre serier. Skulle man være forhindret i at tage turen til FDM Jyllandsringen, kan søndagens kørsler også findes live på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=-2H6VkWl8XI

Tidsplanen for weekenden er således (med forbehold for eventuelle ændringer):

Lørdag
10:00 - Super GT træning 1
13:30 - Super GT træning 2
16:40 - Super GT kvalifikation
17:05 - Super GT Superpole

Søndag
10:25 - Super GT Gæstekørsel + Warm Up
13:42 - Super GT Gridshow
14:22 - Super GT Løb 1
16:24 - Super GT Løb 2
17:22 - Super GT Løb 3

nymarkracing@gmail.com

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Alex Maansen
  • Christoffer Peter Christensen
  • Mads Rasmussen
  • Nymark Racing Academy
  • Jyllandsringen
  • 11/05/25 - Jyllandsringen - Super GT Danmark
  •