 (Foto: Stumpphoto)
“Jeg er fortsat meget fokuseret på at gøre mit bedste ude på banen, så jeg kan køre med om pointene i mesterskabet. Sidste år da jeg kørte sæsonens første løb på Jyllandsringen, var jeg i top-5 i alle heat, og jeg har fået testet godt på banen og trænet hjemme på simulatoren,” siger Christian Dannemand, som sidste år viste, at han kan køre med i toppen af feltet på Danmarks største racerbane.
For et par uger siden tog 17-årige Dannemand fra Lyngby hul på sæsonen, hvor første afdeling blev kørt på Padborg. Her fik han første oplevelse af 2025-feltet - et felt, som er spækket med dygtige kørere og intens konkurrence.
 (Foto: Stumpphoto)
“På Padborg fik jeg bekræftet, at årets felt er på et noget højere niveau end sidste år. Det er selvfølgelig en udfordring, men vigtigst af alt udvikler jeg mig som racerkører, og jeg får mere blod på tanden til at køre med blandt toppen,” siger Christian Dannemand, som kører for BAR Business And Racing-teamet.
Som det indledende for den kommende løbsweekend har Dannemand fokus på at køre en stærk tidtagning, da en god startplacering kan have meget at sige for resten af løbsweekenden.
“De otte hurtigste i tidtagningen ryger videre til superpole, hvor man kører endnu en tidtagning om topplaceringerne. Mit mål for kvalifikationen er helt klart at være blandt de otte hurtigste - jeg synes, det er en fair målsætning, og et godt udgangspunkt er et virkelig vigtigt element,” afslutter han.
Super GT-heatene kan ses live på YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live.
Tidsplan for Super GT på FDM Jyllandsringen
Lørdag d. 10. maj
Tidtagning kl. 16:40
Superpole kl. 17:05
Søndag d. 11. maj
Heat 1 kl. 14:22
Heat 2 kl. 16:24
Heat 3 kl. 17:22
Christian Dannemand Racing
Amandi Communications
Læs mere om: Christian Dannemand JørgensenJyllandsringen11/05/25 - Jyllandsringen - Super GT Danmark |