Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Kommentarer fra kørerne

DTM 
11/05/03 

DTMDer er tikket lidt kommentarer og billeder ind fra Mercedes og Audi efter lørdagens kvalifikation.
 

Marcel Fässler, Mercedes
"Jeg er meget glad for min tredje pole i DTM. Det var meget tæt og det er noget specielt at slå Bernd her. Jeg fandt en god rytme i kvalifikation og på min super-pole omgang kunne jeg køre bilen præcis på grænsen."

Bernd Schneider, Mercedes
"Tillykke til Marcel. Det var tættere end tidligere og derfor er jeg ikke skuffet. På denne svære bane skal alt falde på plads hvis man være med oppe foran."

Mattias Ekström, Audi
"I Super Pole ville jeg ikke tage nogle unødvendige chancer. Da jeg så på tiden var det klart for mig: jeg var en tiendedele for forsigtig. I løbet handler det om en ting: fuld speeder og så op foran."


Mattias Ekstrom
(Foto: Abt Sportsline)

Christijan Albers, Mercedes
"Min omgang var god indtil det næstsidste sving, hvor jeg lavede en mindre fejl som kostede mig tid. Jeg er dog tilfreds med min placering."

Martin Tomczyk, Audi
"Før weekenden havde jeg bekymringer om banen ville passe til mig. Men det gik bedre end forventet og jeg er glad for at være med i Super Pole. Tredje række er en god placering at starte fra."


Martin Tomczyk
(Foto: Audi Sportspress)

Karl Wendlinger, Audi
"Kun det sidste af de tre sæt dæk som jeg brugte i træningen havde noget greb, og med det kom jeg let i Super Pole. Der så tingene dog igen anderledes ud. På grund af banen bliver overhalinger meget svære, så vi skal finde en særlig god strategi."


Karl Wendlinger
(Foto: Abt Sportsline)

Jean Alesi, Mercedes
"Jeg fik problemer med gearkassen i kvalifikationen. Det er umuligt at skifte en gearkasse i den korte tid frem til Super Pole, men mit team forsøgte alligevel. De arbejdede utroligt og var næsten ved at nå det."

Laurent Aiello, Audi
"I dagens kvalifikation havde jeg blot intet greb, hverken ved acceleration eller nedbremsning. Jeg skal virkelig have en god start for at komme længere frem i morgen. Distancen er lang og temperaturen høj. Der kan ske mange ting."


Laurent Aiello
(Foto: Abt Sportsline)

Thomas Jäger, Mercedes
"Jeg er glad for at være den hurtigste kører igen i en 2002-model. Det kunne have været bedre, da jeg ikke var med i Super Pole med kun halvanden tiendedel."

Patrick Huisman, Mercedes
"Jeg var her ikke ved testdagene på denne bane i foråret. Derfor var det meget svært for mig at finde det rette set-up i regnvejret. Det var ikke teamets fejl, men kørerens. Kvalifikationen var bedre og jeg er tilfreds med at være på første række af de Mercedes-kørere som er i sidste års model."

Christian Abt, Audi
"Jeg har det fint i bieln, men stadig er mine tider ikke gode nok. Men det er slut nu: i morgen vil jeg tage det roligt i løbet og forsøge at komme med frem. Jeg er i topform når forholdene er svære, og jeg bliver kun bedre og bedre."


Christian Abt
(Foto: Audi Sportspress)

Peter Terting, Audi
"Det går bedre, men jeg er stadig langt fra tilfreds. Efter 12. pladsen i den frie træning, ville jeg gerne have været længere fremme mod top-10. Jeg bliver mere og mere familiær med min TT og føler mig bedre for hver træning. Mit mål for i morgen er klart: jeg vil gerne se det ternede flag efter 47 omgange."


Peter Terting
(Foto: Audi Sportspress)

Stefan Mücke, Mercedes
"Jeg er skiuffet fordi vi har været meget bedre i de frie træninger. Jeg havde et problem med bremserne, men vi skal se på data først for at forklare hvorfor jeg ikke kørte hurtigere."

Katsutomo Kaneishi, Mercedes
"Jeg var i stand til at forbedre mig i hver kørsel, men banen er meget snavset og jeg kom ikke ud på grænsen."

Bernd Mayländer, Mercedes
"I øjeblikket har jeg ingen ide til at forklare dette resultat. Vi skal se på data først for at forstå hvorfor jeg ikke kørte hurtigere."

Læs mere
Marcel Fassler i pole position

Benji

Læs mere om:
  • 11/05/03 - Adria - DTM
  •