Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP - Løbet

Formel 1 
04/05/03 

Michael Schumacher vandt - men Alonso var den store oplevelse
Det kunne have set ud til at blive en søvning forestilling i eftermiddag, men det blev et intenst drama. Ikke mange overhalinger og dueller oppe foran, men ren Ferrari dominans blev det ikke til - heldigvis! Fernando Alonso var manden der overskyggede selv Ferraris nye vidunder-racer!
 

Her er en løbsrapport fra det spanske Grand Prix på Circuit de Catalunya

På de første meter har Fernando Alonso en gylden chance for at komme i spidsen, men med lidt cirklerier fra Ferarri, lykkes det for de to Ferrari'er at holde den spanske kører bag sig. Han fik ellers en kanonstart. På vej mod det første sving er der dog også noget ballade. De to Ferrari'er når at ramme hinanden og Trulli ender i gruset efter at være blevet presset derud.

Mere drama er der dog sket tidligere, da Antonio Pizzonia slet ikke kommer fra start og Kimi Raikkonen banker op i brasilianerens Jaguar - måske hans sidste grand prix i denne omgang! Safety-car'en bliver sendt på banen, hvor der er blevet vendt lidt op og ned på stillingen.

Løbet bliver igen givet frit og der kommer nogle rokader. Enkelte kørere har været i pit for at tage et tidligt stop - blandt andet David Coulthard. På banen er Panis også på fremmarch, ligesom Montoya der i fuld dækrøg kommer forbi Button.

Oppe foran presser Alonso meget hårdt på for at komme forbi Barrichello, men uden held. Han mangler tydeligvis masser af hestekræfter for at kunne følge med på langsiden, hvorfor det aldrig rigtig bliver til noget med at få et forsøg på at tage andenpladsen.

Tidlig exit bliver der også for Jacques Villeneuve - der var igen problemer med BAR-raceren - denne gang stammede problemet fra Honda-motoren.

Stillingen efter 16 omgange

1. M.Schumacher
2. Barrichello
3. Alonso
4. R.Schumacher
5. Montoya
6. da Matta
7. Panis
8. Wilson
9. Fisichella
10. Webber
11. Coulthard
12. Button
13. Firman
14. Frentzen
15. Heidfeld
16. Verstappen

For enden af langsiden forsøger Jenson Button at tage Coulthard, og det bliver et lidt oversatset forsøg. Coulthard lukker døren og ret beset var der ikke det store hul til Button - skotten bliver kørt af banen og ender sit spanske Grand Prix i gruset. Derefter kommer den store runde med pitstops, og første indikation af hvordan det kommer til at gå med strategien. Alonso tager sit tidligt efter at have jagtet Barrichello - og kort tid efter følger de to Ferrari'er - alle de førende teams indikerer dermed at de går efter 3 stop.

At Renault også kan regne strategien ud og være rappe i pitten, ses af at Alonso kommer forbi Barrichello efter det første stop, og kan nu forsøge at hænge på Michael Schumachers tempo. Længere tilbage er Ralf Schumacher på 4. pladsen, men har langt op til Barrichello, ligesom Montoya har sit hyr med at hænge på farten som Ralf sætter.

Lidt godt race får vi også at se - Olivier Panis kandiderer til at blive 'man of the race' - leverer en iskold overhaling af Ralph Firman da han for lidt for meget overstyring i et af de lange og hurtige sving.

Efterhånden måder de førende også trafikken, og her kommer Michael Schumacher meget godt igennem, mens Alonso ender i en farlig duel, hvor to Minardi'er og to Jordan'er ligger og bytter pladser - ret interessant at følge noget rigtigt race! Synd for Alonso der mister 2-3 sekunder på det.

Cristiano da Matta indleder anden pitstoprunde - han har haft et virkelig godt race og lå forinden på 6. pladsen - lige efter Montoya!

Stillingen efter 34 omgange

1. M.Schumacher
2. Alonso + 6,7s
3. Barrichello + 12,8s
4. R.Schumacher + 22,2s
5. Montoya + 31,4s
6. Panis + 49,4s
7. da Matta + 50,6s
8. Webber + 1m12,6s
9. Heidfeld + 1 omg
10. Frentzen + 1 omg
11. Firman + 1 omg
12. Button + 1 omg
13. Wilson + 1 omg
14. Fisichella + 1 omg
15. Verstappen + 1 omg

Ved slutningen af 35. omgang dykker Michael Schumacher i pit til sit andet stop - og det overlader føringen for en kort stund til Alonso. Samtidig kommer Michael lige ud efter Ralf Schumacher, og det er noget som kan sinke fremdriften for den forsvarende mester. Barrichello kommer omgangen efter ind til sit stop, mens der foregår en hård duel mellem de to brødre - Michael er tæt på at komme forbi, men må bruge flere sving på at komme forbi. Det taber han helt sikkert meget tid på.

Alonso kører ind til sit andet stop som tager 5,8 sekunder - et af de virkelig hurtige stop. Han kommer ud efter de to Schumacher-brødre og det bliver ikke let - også selvom Ralf skal ind til i hvert fald yderligere et stop. Oppe foran får Michael Schumacher derfor den ro der skal til for at lægge afstand, mens det er tydeligt at Michelin-dækkene på Ralfs racer ikke har det særlig godt. Og Williams-køreren bliver virkelig presset - så meget at han må en hurtig tur gennem gruset - Alonso slipper forbi efter det intense pres, så moralen er at det kan betale sig at presse hårdt på. Virkelig en oplevelse at se den unge spanske kører.

Oppe i front har Michael Schumacher dog virkelig fundet speederen og laver et meget stort hul. Derimod er Barrichello faldet igennem og er helt væk i kampen om andenpladsen. Desværre for Olivier Panis bliver det ikke til point endnu - han parkerer sin racer, med det der lignede et teknisk problem. Nu er håbet så at da Matta kan hente point - han ligger på 4. pladsen. Ford-motoren hos Jordan-raceren med Fisichella bag rattet står ikke distancen - italieneren parkerer sin racer efter 45 omgange.

Imens er den tredje bølge af pitstops så småt på vej. Længere nede i feltet har Montoya fået kontakt med Ralf Schumacher - og han sætter sin holdkammerat på plads ved at tage 5. pladsen. Iskold kamp - og ingen så ud til at ville give sig. Oppe foran begynder Alonso at få godt greb om tiderne - han fået afstanden ned på mindre end 5 sekunder. Det tredje og sidste stop kan blive meget afgørende.

Stillingen efter 48 omgange

1. M.Schumacher
2. Alonso + 4,9s
3. Barrichello + 18,2s
4. da Matta + 39,2s
5. Montoya + 57,1s
6. R.Schumacher + 1m01,5s
7. Webber + 1 omg
8. Firman + 1 omg
9. Heidfeld + 1 omg
10. Button + 1 omg
11. Wilson + 2 omg
12. Verstappen + 2 omg

Sidste pitstop til Michael Schumacher med en omgang Shell og fire Bridgestone-dæk - det tager også 6,9 sekunder. Alonso er igen i front, men det bliver meget svært at matche det stop fra Ferrari. Omgangen efter kører han ind til sit sidste stop - 6,6 sekunder tager det. Hurtigt stop - men det rækker til at overhale via pitstop. Det skal ske på banen og så skal jagten ellers begynde. Allerede på den første omgang ud af pitten er Michael Schumacher meget stærk - han sætter omgående den hurtigste tid - der bliver ikke tid til at slappe af for Ferrari!

I mellemtiden har også da Matta været inde til sit sidste stop og komer ud som bøffen i en Williams sandwich. Pludselig har Barrichello også fundet ud af hvordan der skal køres race. Han sætter den hurtigste tid - måske er dækkene bedre end de øvrige sæt han har anvendt. Men der er stadig 14 sekunder op til Alonso, så det lykkes næppe af sikre en 1-2 sejr i debuten for F2003-GA'en. Og i kampen om 5. pladsen vender Ralf Schumacher hårdt tilbage og overhaler Cristiano da Matta, der stadig holder sig i pointene og kan sikre Toyota tre point.

Og netop duellem om 5. pladsen er den sidste spændende duel - Ralf har igen problemer mens da Matta sværmer rundt om Williams-raceren. Yderligere er det også tydeligt at Toyota-motoren er på højde med BMW-motoren.

Det bliver en fornem sejr til Michael Schumacher i den nye F2003-GA, men det blev en sejr som de måtte arbejde yderst hårdt for. Alonso var manden der pressede dem helt i bund, og det lover godt for resten af sæsonen - og ikke mindst for fremtiden. Hvis nogle skulle være i tvivl om Alonsos evner, så blev de til fulde bevist i dag. Det var svendestykket - og det er ham der løber med overskrifterne!

Rubens Barrichello bliver nummer 3, men alt for langt efter. Et tegn på at balancen i raceren ikke er optimal, og understreger med al tydelighed hvem der rettelig er førstemanden hos Ferrari! Juan Pablo Montoya og Ralf Schumacher tager de følgende placeringer - de var i øvrigt begge på 2 stop, hvilket ikke var den store succes. Første point kommer også i hus til Toyota i år og ikke mindst til Cristiano da Matta der med 6. pladsen fik hul på bylden. Meget anonymt sikrede Mark Webber sig 7. pladsen foran en meget hårdtkæmpende Ralph Firman. Han fortjener faktisk en del credit for sin indsats - hans racer hoppe og dansede flere gange til alle sider, og på de sidste omgange var han presset i bund af Jenson Button, men fik sine første point.

Resultatet gør at Kimi Raikkonens føring i VM nu for alvor er i fare for at blive overtaget, og derudover ligger Alonso også rigtig godt til. Ferrari har hentet ind på McLaren og er klar til at gå i spidsen når der igen om 14 dage køres race i Østig på A1-Ring.

Tiderne fra løbet
Hurtigste omgang
Stillingen i kørernes mesterskab
Stillingen i konstruktørernes mesterskab

Benji

Læs mere om:
  • 04/05/03 - Circuit de Catalunya - Formel 1
  •