Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Rally

Team Hyllinge Racing melder sig klar til DM2 au2parts Rally Sønderjylland

Dansk Super Rally 
22/05/24 

Team Hyllinge Racing melder sig klar til DM2, som hedder au2parts Rally Sønderjylland/DSR, og efter 5 ugers pause siden første DM-afdeling i Yding, er teamet klar til at gentage succesen med en klassesejr.
 

Basen bliver ved EUC i Aabenraa, og herfra skal der køres knap 100 kilometer hastighedsprøver, fordelt på 8 prøver, og med ren asfalt på dem alle.

Den ene prøve bliver lige klods op af servicepladsen, men de to andre er ude i terrænet, og ingen tvivl om, at prøvernes kvalitet ligger i toppen af dansk rallysport, prøverne i det sønderjyske er kendt for svingenes forskellighed og variation, snørklede veje, ja man kan sige at vejforløbene i denne landsdel er tegnet med en nervøs hånd.

Teamet med John Frederiksen ’lodsen’/fra Herlufmagle som er manden bag ruskindsrattet, og stemmen i samtaleanlægget er codriver, Brian ’Lille’ Larsen fra Fuglebjerg.

Bilen er toptrimmet, BMW aka ’etteren’, den fik i vinters en komplet renovering, og siden DM1 er der monteret en ny og meget stærkere kobling.

John ’Lodsen’: ”Jeg glæder mig uendelig meget til netop denne DM-afdeling, for min rallybil har holdt til i denne landsdel, hos Kim Boisen, som jeg også deler serviceplads med, Kim har været en uvurderlig hjælp undervejs med bilen, og så hygger vi os når vi er afsted, vi er på når styrthjelmen er spændt, og vi hygger os når der er tid til dette”.

Efter renoveringen spinder Etteren som en mis i tomgang, og som en HAN løve når spjældhusene er helt åbne.

Når man vinder bliver problemer til detaljer, men når man taber så bliver detaljer til problemer, heldigvis vinder teamet i øjeblikket.

På fredag køres der noter fra 16.00 til 20.00, og noterne kan være en lang gaber at køre og lave, men vigtigheden i noternes kan ikke overvurderes nok.

Dækkene er altid en vigtig faktor, i et motorløb, de skal bide i asfalten som tandhjul, og på den konto er temaet godt stillet, der er til alle vejrkonditioner, og vejret siger tørvejr hele dagen.

Vigtigst er dog at finde det rette spændingsniveau, og det ved man første på lørdag, når første hastighedsprøve skal køres.

Team Hyllinge Racing er klar til opgaven, og har godt humør, en hurtig rallybil, og dygtige folk på alle pladser i teamet.

Følg løbet via www.rallyresult.dk

Og teamets egen side facebook.com/groups/thrdk

Kom hen til teamet på servicepladsen, og få en kold vand eller en varm kop kaffe, adressen er Lundsbjerg Industrivej 50, 6200 Aabenraa, første bil starter på SS1 klokken 11.28.

/Allan POST


Læs mere om:
  • Aabenraa
  • 25/05/24 - Aabenraa - Dansk Super Rally - DM
  •