For selvom årets første løb, der blev kørt på Padborg Park for halvanden uge siden, bestemt ikke var en fiasko, er den midtjyske racerbane alligevel bedre egnet til hans Hyundai i30N TCR-racer.
- Vi skal op og blande os i top 3 i weekenden, og det bør kunne lade sig gøre. Da vi trænede på Jyllandsringen havde vi rigtig god fart, så det er både håbet og forventningen, at vi kan være med der, lyder det stålsat fra den 18-årige sæbonit, der ikke er bange for at sætte ord på sine ambitioner:
Hvis planen holder, kommer Silas Rytter kun til at se konkurrenterne i bakspejlet på Jyllandsringen. (Foto: Grippo)
- Jeg fører U25-mesterskabet, og der er ikke langt fra femtepladsen op til toppen i det generelle heller, så det hele står og falder med forberedelser, dagsform og en vis portion held. Vi skulle gerne tage hjem på søndag som førende i U25 og et par skridt tættere på toppen af det samlede mesterskab, siger han.
Ved siden af arbejdet bag rattet er der også andre opgaver på programmet i weekenden. Silas og lillebror Milan, der jagter mesterskabet i DS3 Cup-klassen, har inviteret et par gode håndfulde sponsorer til racerløb på banen, så de skal også snakkes med i løbet af søndagen:
- Nu har vi heldigvis dygtige mennesker til at tage sig af det praktiske, så vi kan nøjes med at hygge os med gæsterne og fortælle lidt røverhistorier fra racerbanen. Det bliver super fint, og jeg er sikker på at vi nok skal få givet dem en god dag, siger Silas Rytter.
Søndagens løb i TCR Denmark kan ses live på klassens Youtube-kanal.
Rytter Motorsport Læs mere om: Silas RytterJyllandsringen12/05/24 - Jyllandsringen - TCR Denmark |