Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Se startfeltet til Danmarks EM- & VM-kvalifikation i speedway 2024

Speedway 
19/03/24 

Startfeltet til det danske kvalifikationsløb er nu offentligt. Nedenfor kan du se listen over de håbefulde danske kørere, der kan nå videre til årets internationale kvalifikationsrunder for VM og EM i speedway.
 

Som en af de få store speedwaynationer afholder Danmark hvert år sit eget kvalifikationsløb for at afgøre, hvilke kørere, der kan stille op i de internationale kvalifikationsrunder for VM og EM.

Vojens Speedway Center er vært igen i år for den store løbsbegivenhed, der altid tiltrækker masser tilskuere og byder på dansk speedway i verdensklasse.


(Foto: SportXpress)

De 16 kørere til start har kun fire pladser at køre om direkte. Hertil kan landstræner Nicki Pedersen uddele wildcards til både EM- og VM-kvalifikationsrunderne, hvis ikke femtepladsen på dagen skal være afgørende for at gå videre.

Kørerne, der går videre fra Vojens, kan dermed stille op for Danmark i dette års internationale kvalifikationsrunder for hhv. EM og VM. Disse kvalifikationsrunder er slutteligt adgangsgivende for de to afgørende kvalifikationsløb, SEC Challenge og SGP Challenge.

Du kan se datoerne for EM-kvalifikationsrunderne her og datoerne for VM-kvalifikationsrunderne her, som de danske kørere kan kvalificere sig til i Vojens.

Derefter køres SEC Challenge d. 12. maj i Letland, som giver adgang til det individuelle speedway EM 2024, og SGP Challenge køres d. 4. oktober i Tjekkiet, som giver adgang til det individuelle VM 2025.

De 16 kørere samt to reservekørere er udtaget ud fra kørersnit. Dertil stiller Leon Madsen og Mikkel Michelsen ikke til start, da begge allerede stiller op i årets individuelle EM og VM.

Startfelt for dansk EM- & VM-kvalifikation 2024

1. Frederik Jakobsen
2. Jesper Knudsen
3. Niels-Kristian Iversen
4. Patrick Hansen
5. Mads Hansen
6. Anders Thomsen
7. Rasmus Jensen
8. Matias Nielsen
9. Peter Kildemand
10. Jonas Seifert-Salk
11. Kevin Juhl Pedersen
12. Benjamin Basso
13. Nicolai Klindt
14. Tim Sørensen
15. Michael Jensen
16. Andreas Lyager
17. Kenneth Hansen - Reserve
18. Bastian Pedersen - Reserve

DMU - Danmarks Motor Union