Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Casper Nissen kører for Danmark og DASU i FIA Karting Academy Trophy 2024

Go Kart 
26/02/24 

Det bliver 13-årige Casper Nissen, der skal forsvare de rød/hvide farver i international karting, når det går løs med FIA Karting Academy Trophy 2024.
 

Sønderjyden med bopæl i Toftlund er blevet udvalgt blandt de mange ansøgere til at køre for Danmark og DASU i det internationale gokart-mesterskab udskrevet af det internationale motorsportsforbund FIA.

FIA Karting Academy Trophy er kendetegnet ved at det er en stærk platform for unge køreres udvikling og læring. At man kører i ens materiel betyder, at der kan fokuseres 100% på kørerens udvikling. Det er også i 2024 DASUs klare målsætning at sende en repræsentant, der kan repræsentere Danmark på bedst mulige vis, samtidig med at serien kan bidrage til kørerens langsigtede udvikling.

”Casper har over de sidste år vist sit potentiale ved flere lejligheder. Derfor glæder jeg mig også til at se hamfortsætte sin udvikling gennem 2024-sæsonen i FIA Karting Academy Trophy. Jeg har en stærk tro på at Casper i tillæg til sin egen udvikling vil være i stand til at kæmpe med i toppen af serien og repræsentere de danske farver på bedste vis”, siger Jacob Nørtoft, talent- og elitechef i DASU.

For Casper Nissen, der er medlem i Vojens Karting Klub, bliver det et nyt bekendtskab med nye karts og motorer – og særligt konceptet med at man i FIA-serien trækker lod om motorerne er tillokkende.

”Jeg glæder mig til at køre FIA Karting Academy Trophy og håber, vi får nogle gode resultater – det bliver fedt at prøve kræfterne i en OK Junior, og det med at vi skal bytte motorer bliver ret spændende også – jeg glæder mig til konkurrencen, selvom jeg kun har kørt på den ene bane,” siger Casper Nissen selv, der ud over FIA-serien også skal køre internationale løb i Rotax Junior.

Casper Nissen blev i 2023 14. ud af 72 juniorkørere i Rotax Grand Finals i Bahrain – billetten til den internationale finale kom takket være den samlede sejr i Danish Rotax Max Challenge for juniorer.

Sådan køres FIA Karting Academy Trophy i 2024:

1. 26.-28. april Val D’Argenton (F)

2. 21.23. juni Slovak Karting Center (SK)

3. 2.-4. august Kristianstad (S)

Se video om FIA Karting Academy Trophy her:

Bo Skovfoged