Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

"Det var min værste løbsweekend på en racerbane"

Formel 4 
22/02/24 

I starten af februar tog Mikkel Gaarde Pedersen hul på sin 2024 sæson, som byder på race i Formel 4-klassen i Spanien. Første løbsweekend på Jerez-banen udløste en podieplads. Det gjorde den anden på racerbanen i Valencia ikke.
 

”Der var en anden kører, som pressede mig af banen. Han ramte mig, og så gav rattet et smæk. Lægerne troede i første omgang, at der var noget, som var brækket. Det er der heldigvis ikke, men jeg har en meget øm finger.”


Det var en smadret bil og skadet hånd, Mikkel Gaarde Pedersen kunne kikke tilbage på i Valencia.

Mikkel Gaarde Pedersen indgår nu i Team Danmarks og Dansk Automobil Sports Unions talentprogram, og han er i denne uge derfor hos Formula Medicine i Italien for at gennemgå et træningsprogram. ”Lægerne hos Formula Medicine vurderer, at fingeren er hoppet af led, og de vil prøve at sætte den på plads. Det glæder jeg mig ikke til…”

Selv uden den ømme finger havde løbsweekenden på Valencia-banen været noget, Mikkel Gaarde Pedersen ville have smidt i glemmebogen.

”Der var intet godt ved den weekend. Jo, den første tidtagning og det første løb, hvor jeg startede som treer og lå på fjerdepladsen, inden en konkurrent ramte mig og sendte mig af banen,” siger den sønderjyske teenager. ”Så skulle jeg starte det næste løb som sidste kører. Jeg kørte mig fra 37. til 21. pladsen, inden jeg igen blev skubbet af banen. Til det tredje og sidste heat havde vi gemt de bedste dæk, men også her blev jeg påkørt og skadede min hånd.”

Mikkel Gaarde Pedersen håber at være klar i starten af marts, hvor den tredje af de fire løbsweekender i den spanske vinterserie for Formel 4 køres på Aragon-banen.

Mikkel Gaarde Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Valencia - Ricardo Tormo
  •