Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Bulder og brag - 7. februar 2024 kl. 18.30

Diverse 
22/01/24 

I anledning af Maserati-særudstillingen præsenterer vi onsdag den 7. februar 2024 kl. 18.30 endnu et BULDER & BRAG-arrangement på Sommer’s Automobile Museum i Nærum.
Du kan denne aften se og høre om Maserati - Italiensk design og bilkultur. Vi får fint besøg af designdirektøren for det danske superbilfirma Zenvo, Christian Brandt, som vil beskrive og kommentere på en række klassiske og nyere Maserati modellers design.
 

Tilmelding skal ske til Lone Solberg på mail: lone.solberg@e-sommer.dk hurtigst muligt. Skynd dig! Interessen for de tidligere arrangementer har været overvældende.

Adgang koster 100 kr. for voksne. Heri indgår kaffe, vand og kage. Børn/unge under 18 år har gratis adgang sammen med en betalende voksen. Dørene åbnes klokken 18.00. Og museet lukker kl. 21.


Maserati AG GCS-53 2000 Berlinetta Carrozzeria Pininfarina, Designer Aldo Brovarone, 1953-1954
(Foto: jacobdue.dk)

Igennem det meste af det tyvende århundrede var italiensk bildesign stilskabende for hele verdens bilindustri. Bilerne blev designet af de fantastisk dygtige italienske bildesignhuse og karrosserimagere. Med Maseratis position som et af de absolut førende italienske fuldblods-bilmærker var det naturligt, at designerne kappedes om at få lov til at tegne biler for Maserati. Derfor er det lige så spændende at studere de mange og meget forskellige Maserati modellers design, som det er at beundre deres teknik.

Kl. 18.30 indleder Bjørn Stegger med baggrundshistorien om Maseratis design. Og derefter gennemgås en række Maserati modeller af Christian Brandt ud fra et designperspektiv. Christian Brandt vil gå til stålet - og til aluminiummet!!!

Aftenen rundes af med, at en Maserati Ghibli og en Maserati Quattroporte I præsenteres og startes op af deres stolte ejere. De to pragtfulde biler, der startes op på dette BULDER & BRAG-arrangement, indgår i vores store Maserati-særudstilling, men du er naturligvis meget velkommen til også at se muséets øvrige biler på aftenen.

Husk at muséet har normalt åbent under særudstillingen alle onsdage 18. - 21. og søndage 14. - 17. Maserati særudstillingen løber frem til søndag den 17. marts 2024.

Sommer’s Automobile Museum … drevet af bilentusiaster - for bilentusiaster!

Sommer’s Automobile Museum
www.sommersautomobilemuseum.dk