Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Med gode erfaringer i bagagen jagter Philip Lindberg topplaceringer i 2024

TCR Denmark 
24/12/23 

TCR DenmarkPhilip Lindberg og PL Racing rider på en god bølge ind i 2024, efter en flot afslutning på sidste sæson. Philip lægger ikke skjul på, at der var en læringskurve, der skulle overvindes i løbet af 2023 med ny bil og et team, der for alvor skulle finde sine ben. Det lader dog til at være lykkedes godt for PL Racing og Philip Lindberg.
 

Vi synes jo, at vi har noget ‘unfinished business’ fra sidste år. Vi kørte i den nyeste Honda-model og har brugt et år på at udvikle og nu er vi klar til at arbejde videre med de erfaringer vi fik skabt sidste år. Vi sluttede rigtig stærkt af, og det skal der bare bygges videre på,” siger Philip Lindberg og fortsætter: "Den nye Honda er meget anderledes end de tidligere modeller, så der har været en masse læring for os alle sammen.”

Når først man finder den gyldne opskrift, er det bare om at holde fast i den og det bliver også udgangspunktet for Philip Lindbergs team i den nye sæson.

“Teamet kommer til at være det samme som sidste år, så det bliver PL Racing og vi har stadig et samarbejde med Honda og skal fortsat køre i den nye Honda Civic FL5. Vi vil ikke rykke for meget rundt på tingene, for nu har alle i teamet lært deres rutiner, og den slags tager bare tid. Nu synes vi, at vi har et lille, men seriøst og hyggeligt team og vi er alle sammen klar til at kæmpe for mesterskabet,” lyder det fra Philip, der ikke er bange for at lufte forventninger og ambitioner for 2024. Han er motiveret for at levere det stykke arbejde, der skal til for at placere sig i toppen af mesterskabet.

“Vi har vist, at vi kan være med fremme og være farlige, men vi har haft for mange udfordringer, både teknisk og så en lille kørefejl i København, der kostede store skader på bilen. Til næste år går vi benhårdt efter en top tre placering i mesterskabet og jeg tror på, at vi har farten til det,” afslutter Philip Lindberg.

Det bliver dog ikke kun i TCR Denmark, at Philip Lindberg kommer til at slå sine folder. Han arbejder hårdt på at skulle til Le Mans, men der kan endnu ikke sættes navn på teamet.

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Philip Lindberg
  • PL Racing
  •