Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP - Toyota - preview

Formel 1 
01/05/03 

Toyota fik begge deres racere til mål i Europa premieren på Imola. Nu håber de at der efterhånden begynder at falde nogle point af til teamets to kørere. Banen i Barcelona kender de særdeles godt fra utallige testdage.
 

Derfor burde der ikke være nogle undskyldninger for ikke at levere en god præstation, selvom set-up forhold også spiller en rolle, da vinden ofte kan drille undervejs. Teamet har været fire dage på Mugello sammen med testkøreren Ricardo Zonta, hvor racerne blev gjort klar til løbet og der blev også prøvet dæk fra Michelin. Samlet kørte de tre kørere 482 omgange!

Ove Andersson, teamchef
"Vi har vist gode tegn på fart og den samlede præstation i Barcelona i tests før sæsonen, og efter vores dobbeltresultat på Imola, tror jeg at vi kan se frem til det spanske Grand Prix med point som et realistisk mål... Løbet på Imola var et stort skridt frem, testen på Mugello gav os værdifulde resultater så det næste skridt for os er at begge racere gennemfører i Spanien, hvor både Olivier og Cristiano scorer point. Når det så er sagt, skal det huskes at de fleste andre teams har testet meget i Barcelona og vil være på toppen i weekenden, så vi skal være forsigtige i vores indgang."

Olivier Panis
"Jeg kan virkelig godt lige Circuit de Catalunya. Det er en hurtig, teknisk og fornøjelig bane at køre på. Den er særlig sjov i det sidste sving, som er meget hurtigt, og modsat på Imola, er der nogle muligheder for at overhale, især for enden af langsiden. Vi har haft en 4-dages test på Mugello lige efter et opmuntrende resultat på Imola. Det var frustrerende at slutte San Marinos Grand Prix på 9. pladsen, lige udenfor pointene, men at få to racere igennem beviser at vi har fået holdbarheden igen, hvilket øgede teamets moral. Ligesom de fleste andre teams har vi kørt meget test på Catalunya-banen, og hele teamets indsats fortsætter med at imponere mig, så jeg håber at tage et vigtigt skridt frem i Barcelona denne weekend, ved at kvalificere mig i top 10 og slutte løbet i pointene."


Panis går efter point - på en bane som han godt kan lide!
(Foto: Toyota F1)

Cristiano da Matta
"Barcelona er en bane som jeg kender meget godt efter al test før sæsonen i TF103'eren. Jeg har endda kørt der i Formel 3000 tilbage i 1996. Af de 16 baner i kalenderen, er det uden sammenligning den jeg kender bedst... Jeg har nu fået flaget de sidste tre gange i træk, og jeg er sikker på at vi kan gennemføre en hel løbsdistance igen i denne weekend og score vores første point i sæsonen og få vores sæson godt og grundigt på vej."


Hjemmebane - Cristiano da Matta er - ligesom de øvrige kørere - rigtig godt kendt med banen i Barcelona
(Foto: Toyota F1)

Benji

Læs mere om:
  • 04/05/03 - Circuit de Catalunya - Formel 1
  •