Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Int. Touringcar

Mathias Dall på Zandvoort !

Int. Touringcar 
18/10/23 

Round 11 af den internationale Renault Clio Cup Series blev kørt på Circuit Zandvoort i Holland, og for Mathias Dall skulle det blive spændende at kæmpe med 30 af Europas bedste Clio Cup kørere på den meget spændende og hurtige bane.
 


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

Mathias har aldrig kørt på banen før, så det var vigtigt at udnytte de 2 Free Practice om fredagen til fulde, og få kørt den rigtige opsætning ind.

Vejret var rigtig efterårsvejr med storm, regn og sol, så dæk valget vil også komme til at blive en meget vigtig faktor.


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

”De 2 træninger fredag gav mig lidt ro i maven, jeg kørte nogle rigtig fine tider midt i feltet, så med de sidste justeringer tror jeg på en kvalifikation i Top 10” siger Mathias Dall

Det skulle vise sig at Mathias fik ret, i kvalifikationen til Race1 lørdag, satte Mathias nemlig den eneste danske Clio ind på en P10, med kun 7/10 sek op til top 3…..fantastisk start !


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

Start som P10 i Race1 er slet ikke tosset, og Mathias holder længe denne placering, men til slut i heatet kæmper han lidt med understyring og må tage til takke med en fin P12.

”Jeg kæmpede meget med understyring igennem hele løbet, så jeg ikke kunne komme tidligt nok på gassen, og det gjorde at jeg begyndte at tabe tid sidst i løbet, men alt i alt er jeg meget tilfreds, og så må vi have fundet fejlen på opsætningen inden kvalifikationen til Race2 søndag” slutter en fortrøstningsfuld Mathias Dall.


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

Med hjælp fra Alpine`s ingeniører fik vi lørdag aften kigget på data og fik også lokaliseret problemet med understyringen, og valgte ud fra det så en helt anden opsætning til søndagens løb.

Kvalifikationen søndag blev en spændende en af slagsen….lige inden start kom der en kort men kraftig regnbyge, men vi valgte alligevel at at sætte slicks på i troen om at banen hurtigt ville tørre op, men så kom der lidt mere vand, så det blev alligevel regndæk, men da der manglende 3 omgange blev Mathias kaldt i Pit og skulle have 2 hurtige omgange på slicks da banen hurtige tørrede op, og Mathias lå på det tidspunkt som P10……men på Mathias` out lap kommer der desværre rødt flag og kvalifikationen bliver ikke genoptaget, så desværre en P14 til Race2.


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

Til Race2 var der ingen tvivl om dækvalg, da vejret var koldt med storm og regn. Mathias kører et rigtig fornuftigt race og ender på én flot P11 i sit første første Clio Cup race på Zandvoort.


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

”Ærgerligt sæsonen er slut nu, men jeg syntes at jeg kan holde ”vinterferie” med ro i sindet, jeg er rigtig godt tilfreds med bilen, og de sidste tiendedele skal vi nok finde inden den nye sæson går i gang” smiler en glad og tilfreds Mathias Dall


(Foto: DPPI/Alpine Racing)

Dall Racing


Læs mere om:
  • Mathias Dall
  •