Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Så blev det atter tid... Er det jul nu ?? Nej meget bedre: AUTO SHOW

Diverse 
23/08/23 

For femte gang lagde Odense Congress Center i weekenden haller og asfalt til Auto Show. Som arrangørerne skriver i programmet: Danmarks største bilmesse/ bilmessen for hele familien...
 

Det er vist ikke helt galt, at dømme efter et kæmpe publikum i alle aldre. Der var rigtig mange besøgende. Jeg havde ikke mulighed for, at være i OCC da messen startede kl. 10.00. Jeg kom godt en time senere og kunne se rigtig mange biler parkeret på veje og hos virksomheder længe før OCC. Jeg havde jo en presseparkering, så ingen panik... og dog ALT var optaget, men arrangørerne har allieret sig med lokale virksomheder, så der er ekstra parkering og shuttlebusser ca. 10 min. fra OCC... super-service!


(Foto: Motorsporten.dk)

Vel indenfor og udstyret med pressekort, vest mv. var det bare igang. Som tidligere nævnt var der noget for alle aldre f.eks.: Brick Works Lego for de yngste, Motor Mille, Youtubere, Danmarks TV-strømer Vlado, de to rally-esser Petter og Oliver Solberg, kåring af "Årets GTI" v./Mikkel Thomsager, præsentation af superbiler: Ferrari, Lamborghini, Aston Martin m.m. alt sammen i Hal A som også rummede en masse seje biler både nye og gamle.
I hal B og C var der alt hvad en bilfan kunne begære: En stor stand med RAM pick ups, nye biler fra for eks. Karvil Biler, ombyggede biler, klassikere, tilbehør, tuningsudstyr, modelbiler... der var bare stort set ALT.
En af hallerne rummede desuden en stor stand med tilhørende tribune for Asetek Sim Sports.. sjovt, at sidde på tribunen og se de håbefulde spillere på storskærm... ikke alle var talenter, men de hyggede sig og det er vel vigtigst !??


(Foto: Motorsporten.dk)

Et af de faste punkter på Auto Show er en overflyvning af to F16-jagere fra Skrydstrup, det missede jeg desværre i år...


(Foto: Motorsporten.dk)

På et tidspunkt fik jeg det vel varmt i "de hellige haller", så var det en tur ud i race-pit bag Hal C... allerførst en fed Arrows F1 som lige havde kørt sammen med "The Drifters"... jeg nåede desværre ikke første opvisning i "Sailun Arena", der var bare proppet med tilskuere. Jeg hørte lyden og så røgen !! Et kig på de spændende driftbiler og fede både flotte og pænt seje.. :-)


(Foto: Motorsporten.dk)

Første gang jeg var til Auto Show syntes jeg, at drifting var noget underligt noget... men med tiden er jeg blevet fan !! Nok på grund af den lille intime bane, hvor der "full action" hele tiden og Auto Show har været dygtige til at finde dels "drift-stjerner" men også gode skandinaviske mesterkørere.


(Foto: Motorsporten.dk)

Jeg er, indrømmet, blevet "bidt af lortet", gik tidligt ud for at få en tribuneplads... laaang ventetid, men det var det værd.
Først kom Arrows F1´en og kørte lidt, desværre var der ikke mulighed for "full speed", men trods alt en oplevelse (og god lyd !!), at se en F1 køre i Odense ! Så lidt Monster-reklame... så kom Steve "Bagsy" Biagioni i sin 1200 HK Nissan ... wow wild !! En oplevelse !
Efterfølgende var det tid til den skandinaviske elite (tidligt søndag fik jeg en mail, at JM Motorsport havde kørt om nattten fra et stort drift-stævne i Tyskland, for at være med ved Auto Show !!)


(Foto: Motorsporten.dk)

Dagens højdepunkt kom til slut, da "direktøren for det hele": Martin "Pyramiden" Poorhamidi kom på banen i sin Boosted-Mercedes... som jeg indtil videre kun har set udstillet til Auto Show og Race Car Event. Men hold da K.. Martin kan sgu et eller andet med den Mercer, røg og damp og toppen var da han stoppede stod hans passagerer ud: Den kendte "TV-strømer" Vlado (Lentz) og han indrømmede, at det var noget af det vildeste han havde oplevet længe !!


(Foto: Motorsporten.dk)

Samlet indtryk: Fedt.. - skal der være små ridser i lakken, så må det være speakeren i Sailun Arena der kaldte Petter Solberg, det værste for en nordmand: Svensker !! - og konsekvent at kalde Mercedes driftbilerne for Berliner-Taxaer... alle siger da Stuttgart-taxaer !!


(Foto: Motorsporten.dk)

Men må jeg slutteligt citere omtalte speaker: "SÅÅDAN DÆÆÆR"... som hyldest til Auto Show 2023, jeg glæder mig allerede til 2024 !!

Them