Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Travl Schandorff klar til at forsvare Super Trofeo-føring på Nürburgring

Lamborghini
Super Trofeo 

28/07/23 

Det er sjette weekend i træk, Frederik Schandorff stiller op til et racerløb, når han den kommende weekend skal forsvare føringen i Lamborghini Super Trofeo Europe på Nürburgring.
 


(Foto: Lamborghini Media)

Der er fart på Frederik Schandorff for tiden, både på banen og mellem banerne, for danskeren har nemlig de seneste mange uger rejst fra løb til løb flere weekender i træk. Den kommende weekend er ingen undtagelse, for efter en indsats i det amerikanske IMSA-mesterskab i sidste uge går det nu løs med tredje afdeling af Lamborghini Super Trofeo Europe på tyske Nürburgring.


(Foto: Lamborghini Super Trofeo)

Her stiller Schandorff igen op for Target Racing, hvor han deler holdets Lamborghini Huracán Super Trofeo-racer sammen med Hong Kong-køreren Alex Au. Makkerparret kommer til Nürburgring med en føring i Pro/Am-mesterskabet efter to stærke weekender med podieresultater på Paul Ricard og Spa-Francorchamps tidligere på sæsonen.


(Foto: Lamborghini Media)

– Planen for weekenden har ikke ændret sig siden sidst. Vi skal udbygge vores føring, og helst gerne med et podie eller to. Foreløbig har vi haft en stærk sæson med tre podieplaceringer ud af fire mulige, og ambitionen er bestemt at holde stilen den kommende weekend. Jeg har haft nogle gode ræs på Nürburgring, og jeg ser frem til at komme tilbage til Super Trofeo-serien og Target Racing. Det er nogle vilde uger for tiden, hvor jeg springer direkte fra løb til løb og kører flere forskellige biler og serier hen over sommeren. Det er udfordrende, men absolut på den gode måde, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Lamborghini Super Trofeo)

Tredje afdeling af Lamborghini Super Trofeo Europe skydes i gang med træning fredag den 28. juli, mens begge kvalifikationer samt det første af weekendens to 50-minutters sprintløb finder sted lørdag den 29. juli. Andet og sidste ræs køres søndag den 30. juli. Begge løb kan følges live på YouTube.


(Foto: Lamborghini Super Trofeo)


LAMBORGHINI SUPER TROFEO EUROPE
TIDSPLAN – NÜRBURGRING


Fredag d. 28. juni
10.20 – Practice #1 (60 min)
14.30 – Practice #2 (60 min)

Lørdag d. 29. juli
10.55 – Qualifying #1 (20 min)
11.25 – Qualifying #2 (20 min)
15.45 – RACE #1 (50 min)

Søndag d. 30. juli
10.15 – RACE #2 (50 hours)

Se løbet LIVE


(Foto: Lamborghini Super Trofeo)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Nürburgring
  • 30/07/23 - Nürburgring - Lamborghini Super Trofeo
  •