Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Rally Stoholm sår blomsterfrø

DM Rally 
11/07/23 

Fire steder venter en gratis blomstergave til beboerne i Fjends
 

Sidste år plantede arrangørerne bag Rally Stoholm æbletræer på fællespladsen i Tastum, og i år fortsætter folkene bag finalen i Dansk Super Rally det grønne arbejde i Fjends.

”Ligesom sidste år vil rallyfolket gerne sige tak for lån af det skønne område, og det gør vi år ved at så blomsterfrø forskellige steder i Fjends, og så kan områdets beboere til efteråret helt gratis plukke sig en buket til spisebordet derhjemme eller skrivebordet på arbejdspladsen,” fortæller Jeannette Kvick, Stoholm.


I den sidste weekend af september kæmper rallykørerne i Rally Stoholm. Forinden kan Fjends borger plukke blomster, som rallyfolket har sået.
(Foto: Kim C. Jepsen)

Årets naturprojektet er støttet op af Borgerforeningen i Daugbjerg, som har klargjort områderne og sået frøene. Naturprojektet er støttet af Fonden for Andelskasserne i område Nord.

Det er fire steder, hvor der er blevet sået blomsterfrø:

  • Langs Bakkevej i Stoholm;
  • Ved Ø. Børstingvej 13 i Lånum;
  • Mellem Søgårdsvej 14 og 16 ved Daugbjerg;
  • Langs Dybdahlsvej nord for den gamle vandmølle ved Daugbjerg.


    Det er på disse fire steder, Rally Stoholm har sået blomsterfrø.

    “Med dette projekt vil vi gerne vise, at vi virkelig giver igen for at låne Fjends-området i denne her ene weekend om året,” siger Jeannette Kvick fra arrangørgruppen. ”Det er personligt vigtigt for mig, at folk forstår hvad en DM-finale i rally kan gøre for lokalområdet både økonomisk men også for fællesskabet. Der er så mange lokale involveret i Rally Stoholm på tværs af byer og foreninger, og jeg er da beæret over, at folk frivilligt lægger så mange kræfter i arrangementet. Derfor vil jeg rigtig gerne give igen og hvad er bedre end en frisk og flot buket blomster som tak.”

    Efter planen blomstrer blomsterne i starten af efteråret, og så er de klar til at blive plukket, når Rally Stoholm køres den 29.-30. september.”

    Morten Alstrup


    Læs mere om:
  • Viborg
  • 30/09/23 - Viborg - DM Rally
  • 30/09/23 - Viborg - DM Rally - DM
  •