Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Sprint Challenge Scandinavia

Suveræn præstation i Fällfors: Porsche Denmark Racing udbyggede GT4-føring

Porsche
Sprint Challenge
Scandinavia 

05/07/23 

Med tre sejre ud af fire mulige dominerede Gustav Krogh anden og tredje afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia. Danskeren udbygger dermed føringen i GT4-mesterskabet.
 


(Foto: A1 Work)

Efter en stærk sæsonpremiere på Scandinavian Raceway i foråret lykkedes det for Porsche Denmark Racing at holde momentet oppe i anden og tredje afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia, som blev afviklet på Drivecenter Arena i nordsvenske Fällfors den forgangne weekend. Her sikrede holdets unge talent, 20-årige Gustav Krogh, nemlig hele tre sejre og en andenplads i de fire sprintløb, hvilket udbyggede danskerens føring i GT4-mesterskabet.


(Foto: A1 Work)

– Det var en stærk weekend! Først og fremmest en virkelig fed og udfordrende bane, som jeg ret hurtigt fandt mig godt tilpas på. Med to afdelinger og fire løb havde vi forberedt os ekstra godt, og arbejdet bar frugt allerede under kvalifikationen, hvor jeg ramte en pole position til første ræs i begge afdelinger. Bilen kørte fantastisk, og teamet leverede en suveræn indsats som sædvanlig. Det endte med tre sejre ud af fire mulige. En skam med den sidste, men jeg er nu alligevel ret godt tilfreds med vores præstation og ser frem til at fortsætte kampen i næste afdeling, lyder det fra Gustav Krogh.


(Foto: A1 Work)

Mens Gustav Krogh sikrede weekendens tre GT4-sejre bag rattet af sin Porsche 718 Cayman GT4 Clubsport #69, tog teamejer og holdkammerat Jesper Carlsen den fjerde sejr i holdets anden bil og sørgede dermed for, at Porsche Denmark Racing vandt alt, der kunne vindes på den 4,2 kilometer lange racerbane.


(Foto: A1 Work)

– Perfekt weekend for holdet! Suveræn præstation af Gustav, som udvikler sig for hvert eneste løb og sikrer teamet de topresultater, vi har brug for. Målet er at vinde GT4-mesterskabet, og vi er godt på vej. Det er en travl periode lige nu med tre afdelinger på to uger, så det gælder om at holde stilen og bære momentet videre til næste afdeling, lyder det fra teamejer Jesper Carlsen.


(Foto: A1 Work)

Fjerde afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia afvikles allerede den kommende weekend, 8.-9. juli, på svenske Falkenberg Raceway.


(Foto: A1 Work)

Porsche Denmark


Læs mere om:
  • Gustav Krogh
  • Jesper Carlsen
  • Skellefteå
  • 30/06/23 - Skellefteå - Porsche Sprint Challenge Scandinavia
  •