Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Patrik Matthiesen er helt klar til Lamborghini-debut

Lamborghini
Super Trofeo 

02/06/23 

I weekenden får den sønderjyske sportsvognskører debut i Lamborghini Super Trofeo Europe, når feltet kører første afdeling af mesterskabet på Paul Ricard i Sydfrankrig.
 

Med et par produktive træningsdage med det erfarne Leipert Motorsport-team i rygsækken er det en velforberedt og topmotiveret racerkører, som nu gør klar til sin løbsdebut i Lamborghinien, som han deler med luxembourgeren Yury Wagner.

- Jeg føler mig bestemt klar og godt forberedt på opgaven! Vi har haft nogle gode dage, hvor jeg har lært rigtig meget om bilen, og jeg synes at jeg er kommet godt ind på holdet og Yury, siger Patrik, som godt ved at han må forvente en tilvænningsperiode, før han er Lamborghini-specialist:

- Det er en vanvittigt fed racerbil, og det er svært ikke at grine lidt, når man giver den lov til at komme fremad - men det er også en bil, som kræver en del tilvænning fra de GT3 og GT4-biler, jeg har kørt hidtil. Balancen er meget anderledes, og så skal især bremsen betjenes meget mere aggressivt end jeg har været vant til, siger han.

Selvom der fortsat er ting, der skal læres, ser Patrik Matthiesen frem til årets første løb på den sydfranske Formel 1-bane:

- Banen er sjov, ikke mindst med den 1,8 kilometer lange langside, hvor de har sat en chikane på midten for at reducere hastigheden lidt. Vi kører med minimal downforce på banen, så alle sving kræver virkelig balanceevne for at komme hurtigt og sikkert igennem.

- Jeg tror at det bliver en hård weekend, men jeg tror at vi med så godt et team i ryggen kan køre os i pointene. Det er i hvert fald målsætningen, slutter han.

Begge weekendens to løb streames gratis på: https://www.youtube.com/@LamborghiniSquadraCorse/.


Lamborghini Super Trofeo Europe
Tidsplan - Circuit Paul Ricard


Lørdag d. 3. juni
08.10 - Kvalifikation
13.25 - Race 1

Søndag d. 4. juni
10.05 - Race 2

PatrikMatthiesen.com

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Patrik Matthiesen
  • Paul Ricard
  • 04/06/23 - Paul Ricard - Lamborghini Super Trofeo
  •