Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Yokohama er styrket og klar til fremtidens dæksalg

Bil nyt 
15/05/23 

Stærke produkter til stærke priser fra koncern med 56 år på bagen i Danmark.
 

Som mange andre brancher er også den danske dækbranche i gang med at slanke sig og ruste sig til fremtiden.

”Vi optimerer forretningsmodellen for Danmark, så vi fremover sælger dæk gennem grossister, dækdistributører og bilimportører, der er tætte på markedet. Det gør vi for sammen med dem at tilbyde værkstederne endnu større tilgængelighed af dæk, hurtigere levering og forbedrede vilkår,” siger Sales Manager Nicolai S. Olsen, Yokohama Danmark.


Sales Manager Nicolai S. Olsen: ”Yokohamas kunder vil fremover opleve lettere tilgængelighed, hurtigere levering og forbedrede vilkår.”
(Foto: Michael Eisenberg)

Yokohama er kendt for dæk af meget høj kvalitet. Når det gælder performancedæk til de hurtigste biler, er man Original Equipment-leverandør til mærker som Porsche, BMW og Mercedes-Benz. På volumendæk til de mest almindelige biltyper er selskabet OE-leverandør til en lang række japanske og europæiske producenter. På vinterdæk er man i de senere år nået op på et meget højt niveau, ligesom selskabet har brugt mange ressourcer i forskning og udvikling af dæk målrettet fremtidens elbiler.


Yokohama er kendt for dæk af meget høj kvalitet. Her er det performancedækket ADVAN Sport, som er OE-monteret på mange premium-bilmærker.
(Foto: Michael Eisenberg)

”I forhold til koncernens investeringer i det europæiske marked og Yokohamas høje mærkeværdi betyder det, at vi samlet set står stærkt på parametrene kvalitet, pris, levering og ikke mindst serviceniveau,” udtaler Nicolai S. Olsen, der netop nu er i gang med at lukke aftaler med nye grossister.

Yokohama har været på det danske marked siden 1967. På europæisk plan investerer koncernen kraftigt ud fra en vækststrategi, hvor målet er en fordobling af markedsandelen ikke kun i Danmark, men i hele Europa inden for de næste 5 år.

YOKOHAMA Scandinavia AB


Michael Eisenberg