Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Patrik Matthiesen får Lamborghini-debut med Leipert Motorsport

Lamborghini
Super Trofeo 

14/04/23 

Den sønderjyske racerkører deltager i det europæiske Lamborghini Super Trofeo-mesterskab for tyske Leipert Motorsport. Målsætningen? Der skal hentes pokaler med hjem til Danmark.
 

Det kan ikke blive meget mere potent, end når Patrik Matthiesen i år sætter sig bag rattet af en 620 hestekræfters Lamborghini Huracan Super Trofeo-racer og jagter sejre på nogle af de mest berømte, europæiske racerbaner. Efter et par sæsoner med uheldige valg af teams er sønderjyden tryg ved sit nye hjem:

- Leipert har over 20 år på bagen i toppen af international motorsport og har masser af erfaring med Super Trofeo-bilen, så det er en helt enestående mulighed, jeg har fået i år. Der er ingen tvivl om, at her er tale om et setup, som kan få mig tilbage på præmieskamlen, siger Patrik Matthiesen, som oplevede teamet på nært hold under årets første testdag for nylig:

- Teamet er drevet af far, søn og datter, men både mekanikere, ingeniører og kørere er en del af familien. Der er et rigtig godt sammenhold i teamet, så jeg følte mig rigtig godt tilpas med det samme, fortæller Patrik Matthiesen, der også lærte denne sæsons arbejdsplads at kende på Imola-banen:

- Jeg skulle lige vænne mig til at der ikke er så meget downforce som på den GT3-bil, jeg kørte sidste år, men det er en virkelig velkørende racerbil. Det bliver virkelig sjovt at slippe den løs og kæmpe mod nogle af de bedste GT-kørere i Europa.


(Foto: Leipert Motorsport)

Det er langt fra første gang at Patrik Matthiesen kører racerløb i en eksotisk racerbil. Alligevel er der ét eller andet over den italienske fuldblodsracer, som gør en forskel:

- Du kan bare se på den bil at den er lynhurtig. Der er ingen bløde kurver eller blød hat over den. Det er aggressive, dynamiske linjer med små vinger og luftindtag - og en kæmpe vinge bagpå. Og så er det fedt, at den også lever op til udseendet på banen, lyder det fra en veltilpas Patrik Matthiesen.

Oprindelig skulle 2023 sæsonen starte den første weekend i maj på Imola. I den forgangne uge er det dog blevet offentliggjort, at italienerne ikke når at få pit- og tribunefaciliteter klar efter en større ombygning, hvorfor sæsonen starter den 2-3. juni på den franske F1-bane, Circuit Paul Ricard. Herefter kommer Lamborghini-feltet forbi legendariske baner som Nürburgring, Spa-Francorchamps og Valencia, inden der rundes af på Vallelunga-banen i Italien midt i november måned. Der arbejdes på en erstatning for Imola-løbet.

Om Patrik Matthiesen
Født i 1998 og opvokset i Hammelev ved Haderslev. Kørte fra 2015-2020 primært på de engelske racerbaner og blev nummer to i British GT-mesterskabet i 2020. I 2022 deltog han i GT World Challenge Europe, hvor han fik sin debut i GT3-klassen.

STEP Sports Management


Læs mere om:
  • Patrik Matthiesen
  •