Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

bLU cRU samler Skandinaviens bedste ungdomstalenter i motocross

MotoCross 
25/03/23 

Den 27.-28. marts holder Yamaha sin traditionsrige bLU cRU-camp ved Saxtorps motorbane i Landskrona. bLU cRU er en træningslejr, der lokker unge, ambitiøse motocrosskørere i alderen 8-16 år til fra hele Skandinavien. I år er der sat rekord i antal tilmeldte deltagere.
 

For fjerde år i træk afholder Yamaha træningslejren bLU cRU hvor børn og unge fra Sverige, Norge og Danmark deltager. I år er der 100 tilmeldte, hvilket er en forøgelse på 36 procent sammenholdt med foregående år. På lejren får deltagerne øvet deres kundskaber i motocross og kommer til at møde ligesindede venner fra hele Skandinavien.


(Foto: Yamaha Motor)

- På bLU cRU-campen Saxtorp lærer deltagerne teori og får mulighed for at træne med nogle af Skandinaviens førende motocross eksperter. Det er tydeligt at mærke, at bLU cRU-campen er et højt skattet initiativ, da lejren samtidig er grobund for nye venskaber og et interessefællesskab, hvor de fleste kommer igen år efter år. Mange ses derfor også udenfor banerne, selvom de er konkurrenter, når der køres. Det mærkes på sammenholdet i sporten, at alle værdsætter og støtter hinanden både når det går godt og skidt, siger Morten Brondbjerg, Yamaha Motor Scandinavia.

I år deltager flere dygtige talenter fra Danmark. For eksempel Fredrik Stampe, Bertram Thorius og Storm Maymann.

- Danmark har flere skrappe og erfarne ungdomskørere, og som ledere er det rigtig sjovt at se børnenes udvikling fra år til år, og jeg tror at mange af dem kommer til at nå rigtig langt. Samtidig er det vigtigt at pointere, at vi lægger stor vægt på at motocross skal drives af lysten og være sjovt for børnene, der deltager. Om de vil satse og gå efter en proff-karriere er helt op til dem. Vi er der for at støtte op om dem, der har brug for det, men på lejren vil vi ikke have, at børnene skal føle sig pressede og blive stressede. bLU cRU bygger på hjerte og fællesskab og er et mødested for børn og unge med samme interesse, forklarer Morten.

bLU cRU er et Yamaha Motor-initiativ. Det afholdes i 21 lande over hele Europa og lokker mange talenter til hvert år. bLU cRU-sæsonen afsluttes senere i år med, at et antal unge der bliver udtaget, mødes til en finale i Frankrig.

Yamaha Motor