Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

International Motor Sports Association

Ingen drømmedebut for Michael Christensen og ny Porsche

IMSA 
30/01/23 

Det blev desværre ingen drømmedebut for Michael Christensen og Porsche, da 24 timers løbet på Daytona blev afviklet i weekenden. Det prestigefyldte amerikanske 24 timers løb, der sluttede søndag aften dansk tid, var første løb for den helt nye klasse for de hurtigste sportsvogne, de nye hybrid prototyper og samtidig var det Michael Christensens debut i den hurtigste klasse. Men som forudset af Michael Christensen blev holdbarheden på de nye hurtige prototyper meget afgørende og desværre var hans egen Porsche 963 en af de første biler, der fik problemer.
 

I løbets begyndelse lå Christensens Porsche 963 i top tre og førte også kortvarigt, men netop som Michael Christensen skulle få sin debut i klassen for prototyper fik bilen problemer. Et batteri skulle skiftes og bilen holdt i garagen i omkring 30 minutter og derefter var deres rolle i løbet udspillet. Teamet fortsatte dog med at kæmpe resten af 24 timers løbet og det lykkedes at bringe bilen op på syvendepladsen i klassen, hvilket er vigtige point for Christensens to holdkammerater Felipe Nasr og Matt Campbell, der skal køre resten af sæsonen i USA medens Michael Christensens skal fortsatte i VM-serien i samme bil.

"Det var ikke lige frem det løb, vi havde håbet på, men vi vidste godt inden weekenden, at vi ikke var nået helt i mål med holdbarheden på bilen" fortalte en skuffet Michael Christensen efter løbet. "Men det var et hårdt løb. Alt gik galt på vores bil og vi kørte på et tidspunkt kontinuerligt ind og ud af garagen og så har man på ingen måde chance for noget. Men det er fedt at komme igang med projektet og endelig begynde at køre om kap og nu ved vi, hvor vi skal sætte ind. Der er heldigvis også en del positivt at tage med, men det var lidt af en mavepuster, som vi skal lære af. Vores konkurrenter er gode, så vi skal arbejde på at forbedre os på alle fronter. Men nogle gange er det fint at møde realiteterne og vide hvor man står. Teamet har en fed gejst og mekanikerne knoklede, så motivationen mangler ikke. Nu ser vi frem og arbejder hen mod Sebring og resten af sæsonen."

Næste løb for Michael Christensen er første afdeling af VM, der afvikles på Sebring, Florida, fredag den 17. marts.

Michael Christensen Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Daytona
  • 29/01/23 - Daytona - IMSA
  •