Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

Gravlund går til finaleweekend med ambitiøs målsætning

Formel 4 
07/11/22 

I weekenden køres sidste afdeling af det spanske Formel 4-mesterskab på Formel 1-banen i Barcelona. Sebastian Gravlund har sat næsen op efter et topresultat.
 

Hele efterårssæsonen har vist fremgang for den 17-årige racerkører fra Smørumnedre. Med resultaterne i forrige afdeling på Navarra-banen har Sebastian sat alt ind for at slutte sæsonen af på den høje klinge:

- Mine gode resultater på Navarra har givet masser af selvtillid og blod på tanden for at opnå endnu mere, så jeg har trænet som en gal for at komme til Barcelona og gøre det endnu bedre dér, siger Sebastian Gravlund.

Sæsonen blandt verdens bedste Formel 4-kørere har været med til at skubbe Sebastian op ad en stejl indlæringskurve. I weekenden handler det om at vise hvad han har lært:

- Det har været en virkelig lærerig sæson for mig. Det tog lidt tid at knække koden, men brikkerne i puslespillet er ved at falde på plads, så jeg tør godt gå efter en topplacering i denne weekend. Det ville også være fedt at slutte af med et godt resultat som tak til de sponsorer, som har bakket op om mit projekt i år, siger Sebastian Gravlund.

Weekendens løb i det spanske Formel 4-mesterskab kan streames gratis på https://youtube.com/f4spanishchampionship

Tidsplan for Racing Weekend x Circuit de Barcelona Catalunya

Lørdag
9.30 Træning 1
11.10 Træning 2
13.30 Kvalifikation 1
15.55 Race 1

Søndag
09.00 Kvalifikation 2
11.15 Race 2
13.35 Race 3

Gravlund Motorsport


Læs mere om:
  • Sebastian Gravlund
  • Circuit de Catalunya
  •