Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Optur, optakt og retur

Rally 
27/09/22 

Det var en søndag som John Frederiksen vil huske tilbage på, med smil og stor glæde, da John Frederiksen Rally Show blev afviklet på Roskilde Dyrskue.
 

Masser af tilskuere og fantastisk vejr, og det opstillede telt hos hans eget rallyteam på dagen var dagen igennem fyldt godt op, og folk hyggede sig, og stemningen var til et rent trettental på den gamle skala.

Optur, var dagens rigtige ord, og John havde selvfølgelig startnummer 1 i dette rallyshow, hvor han på dagen havde en sponsors søn med.

Den iltre BMW kunne høres prøven rundt, og dagens generelle tredjeplads og en klar klassesejr stod godt i kontrast til stemningen i ryttergården.

Der var lavet en aftale med bmsport.dk ved Per Bernd om, at rallykørere kunne prøve det nye Hankook Z215 rallydæk, mod selv at komme med fælge, så monterede Per dem. Og i samme telt kunne venner og sponsorer af Team Hyllinge Racing få en lækker bøfsandwich eller flæskestegssandwich, og øl/vand, kaffe og kage, det hele summede af rally og glæde positive mennesker.

John Frederiksen:
”Det var en hel igennem fantastisk dag for mig personligt, at se, møde og snakke med så mange glade mennesker, det sportslige på dagen var nærmest sekundært, men vi fik testet bilen, og da dagen var gået var jeg stadig høj af glæde, glæden over den opbakning, jeg er sku’ rørt, det må jeg sige”.

Opturen på dyrskuepladsen var også optakten og funktionstesten til den kommende weekends DM Rally (Cimbern Rallye), den femte afdeling, som køres i Nordtyskland, med base i byen Süderbrarup, og der køres både fredag og lørdag. Det lange lys skal på BMW’n, da nogle af fredagens sidste prøver skal køres i buldrende mørke.

Det bliver årets mest vanskelige rally, da vejene i den landsdel drejer og snor sig mere end de gør i Danmark, så noterne og skarpheden i at læse dem op fra Thomas Holm Hansens side er en vital og yderst afgørende del i at få succes i dette løb.

Teamet har heldigvis en solid DM-føring, og vil angribe herefter, men til Cimbern Rallyet bliver mus til mænd, og prøvernes sværhedsgrad vil sætte alle rallyteams på årets hidtil mest udfordrende opgave og test af evner.

Team Hyllinge Rally vil starte med en kontrolleret offensiv, og ikke ligge hjernen i bagagerummet, der skal point med hjem fra dette løb, point er vigtigere end rå speed, og så er der kun et DM-rally tilbage efter næste weekend.

Retur, som der står i overskriften, betyder at teamet efter søndagens rallyshow er tilbage på værkstedet, og klargøre BMW’n, en sejr grundlægges hjemme på værkstedet, det ved teamet alt for godt, ses vi i det nordtyske.

Allan POST