Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

Kvalifikationen bliver afgørende for Sebastian Gravlund på Navarra i weekenden

Formel 4 
27/09/22 

Når Sebastian Gravlund i weekenden deltager i næstsidste afdeling af det spanske Formel 4-mesterskab på Circuito de Navarra, bliver det med fokus på at få en god kvalifikation.
 


(Foto: Fotocar13)

Den nordspanske racerbane er nemlig smal og byder på meget få overhalingsmuligheder, så når de tre løb skal køres handler det om at have en god startplacering:

- Navarra er ret snæver, så det bliver svært at kæmpe sig frem i feltet når først starten er gået. Derfor har vi trænet på banen og fokuseret meget på at sætte én hurtig omgangstid, så jeg håber at kunne gøre mig gældende i de to kvalifikationer, siger Sebastian, som har arbejdet målrettet for at kunne lave et godt resultat i weekenden:


Sebastian kommer til at kæmpe for et godt resultat i kvalifikationskørslerne
(Foto: Fotocar13)

- Vi testede på banen i sidste uge, og der havde jeg fornuftig fart i bilen. Jeg har arbejdet en del timer med min coach, Tommy Schröter, og brugt masser af tid i simulatoren for at finpudse min teknik, så jeg føler mig rigtig godt forberedt til weekenden, fortæller Sebastian.

På den korte og tekniske bane kommer Sebastian til at trække på alle sine talenter og erfaringer for at opnå sit mål om en topplacering, men med forarbejdet på plads og selvtilliden i orden kan meget lade sig gøre.

Weekendens løb i det spanske Formel 4-mesterskab kan følges på youtube.com/c/F4SpanishChampionship.

F4 Spain: Sådan følger du med

Lørdag
09.35 - Free Practice 1
12.25 - Free Practice 2
15.55 - Qualifying 1
18.10 - Race 1 📺

Søndag
09.00 - Qualifying 2
11.20 - Race 2 📺
14.30 - Race 3 📺

Se løbene live på youtube.com/c/F4SpanishChampionship

Gravlund Motorsport


Læs mere om:
  • Sebastian Gravlund
  •