Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

Historiske dyster i omskifteligt vejr

Historisk 
19/09/22 

Det omskiftelige efterårsvejr med dramatiske skift mellem sol og regn satte sit præg på dette års udgave af Ring Djurslands Historisk Weekend.
 

Ikke alle fik foretaget det rigtige dækvalg når underlaget skiftede beskaffenhed og specielt når banen var våd, var der adskillige afkørsler, heldigvis uden alvorlige skader.


Rasmus Sørensen i Alfa Romeo GTAm foran Mikkel Mikkelsen i Opel Kadett 1900 i regnen på Ring Djursland.
(Foto: Ib Trebbien)

Det betød også at der i flere af heatene blev rykket rundt i den sædvanlige rangorden i felterne.

I 65 klassen sikrede Palle Birkelund Pedersen sig to heatsejre med sin Ginetta G4R, mens Nikolaj Enager Mortensen var hurtigst i regnen i andet heat med sin Turner-Ford.

Jacob Wunderov lod sig ikke påvirke af det skiftende vejr og gentog i sin Datsun 240Z sidste års hattrick med tre heatsejre i weekendens største felt. Der var ikke mindre end 31 biler til start i denne klasse.

Jesper Ternvalt viste topform med to heatsejre i 76-81 90 klassen med sin Ford Escort BDG, men måtte bøje sig for Porsche 911 køreren Kenneth Vagtholm, da regnen blandede sig.

Størstedelen af de historiske formelbiler er af mærket Reynard. Derfor var det ikke overraskende, at det blev til tre Reynard sejre, heraf to til Claus Møller. Han kom dog ikke til start i tredje heat, der blev vundet af Jannik Sadolin.

Frederik Meincke Helsinhoff tog sejren i Youngtimer klassen i første heat med sin BMW E46, men måtte overlade førstepladsen til Frank Jacobsen og hans BMW E36 i de to næste heat. I Youngtimer 1 klassen var der ligeledes BMW E36 racere på de første pladser. Morten Straarup kom først over målstregen to gange og Mickey Mikkelsen en gang.

Ring Djursland


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/09/22 - Ring Djursland - Historisk
  • 18/09/22 - Ring Djursland - Youngtimer
  •