Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
14/09/22 

Efter en periode med svingende resultater for DASUs Team Danmark-formeltalenter vendte bøtten i den grad i weekenden. Og i Japan hentede de bedste danske langdistancekørere atter topresultater.
 


Christian Lundgaard.
(Foto: Joe Skibinski)

Siden sidst

Mesterskab og løbssejr i Californien

På Laguna Seca i Californien kørte Christian Lundgaard sit måske bedste løb til dato i IndyCar, da han fra startplads 16 nåede P5 i mål, og dermed sikrede den eftertragtede titel som ”rookie of the year”! Samlet blev den 21-årige dansker nr. 11 i mesterskabet for RLL Racing.

På samme bane vandt Christian Rasmussen søndag sidste afdeling af Indy Lights mesterskabet, mens han blev P2 i lørdagens løb. Også Benjamin Pedersen hentede gode points, og samlet blev de to hhv. P6 og P5 i mesterskabet.

Sæsonen i USA er nu slut. Læs mere på www.indycar.com og www.indycar.com/IndyLights

Læs mere her


Christian Rasmussen.
(Foto: James Black)



Bastian Buus.
(Foto: Porsche Motorsport)

Succes for Vesti og Buus på Monza

Heller ikke til Italiens Grand Prix på Monza fik Kevin Magnussen udbytte af sine anstrengelser, og han og Haas F1 måtte gå derfra uden points. Løbet sluttede kontroversielt efter Safety Car, og gav på ny sejr til Max Verstappen.

Til gengæld fik Frederik Vesti vendt den negative spiral fra de sidste par runder, og hentede andenpladser i både sprint og hovedløb for Formel 2. Her resterer en enkelt runde.

Bastian Buus fortsatte sin fantastiske sæson ved at vinde sidste afdeling af Porsche Super Cup, hvor han allerede har vundet rookiemesterskabet.

Læs mere her


Frederik Vesti.
(Foto: Dutch Photo Agency)



Nicklas Nielsen.
(Foto: Clement Marin)

Sejre og topresultater i Japan I næstsidste afdeling af FIA World Endurance Championship (WEC) på Fuji International Speedway i Japan vandt Marco Sørensen og TF Sport klassen GTE Am foran Michelle Gatting og Iron Dames.
Nicki Thiim og Mikkel O Pedersen sluttede begge i top-6 med deres respektive teams.
I GTE Pro besatte Michael Christensen og Kevin Estre tredjepladsen i Porsche, og kan stadig vinde VM før sidste afdeling.
I LMP2 kom Oliver Rasmussen og team i mål som samlet P3, mens Nicklas Nielsen og AF Corse vandt underkategorien ProAm som de også fører samlet.

Endelig gennemførte Mikkel Jensen og Peugeot på fjerdepladsen i Hypercar. Der resterer en enkelt afdeling af WEC, der køres 12. november i Bahrain.

Læs mere her



(Foto: Formel 4 Danmark)

Night Race på Padborg Park

Night Race på Padborg Park bød bl.a. på næstsidste runde af DM i talentklassen Formel 4. De tre løb gav sejre til Sebastian Gravlund, Theodor Jensen og Julius Dinesen.
Sidstnævnte fører fortsat mesterskabet forud for sidste afdeling.
Finalen i TCR blev vundet af Kasper H. Jensen, mens Andreas Jochimsen sejrede i Super GT.

Læs mere om Night Race her


Det sker


Foto fra 2021.
(Foto: KSP)

VM i karting

Verdensmesterskabet i klasserne OK og OK Junior afvikles den kommende weekend i Sarno ved Napoli. Danmark er repræsenteret ved David Walther (OK) og Louis Leveau og Tobias Bille Clausen (OK Junior).

Følg med live på www.fiakarting.com



(Foto: SRO / Patrick Hecq Photography)

Lind i GT World Challenge i Spanien

Dennis Lind er til start i Fanatec GT World Challenge Europe på Ricardo Tormo-banen ved Valencia i Spanien for JP Motorsport.

Følg løbene her


Læs mere om:
  • Andreas Jochimsen
  • Bastian Buus
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Dennis Lind
  • Frederik Vesti
  • Julius Dinesen
  • Kasper H. Jensen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Mikkel O. Pedersen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Oliver Rasmussen
  • Sebastian Gravlund
  • Theodor Jensen
  •