Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Momentum hentede ind

SuperCup 
14/09/22 

Momentum Racing fik stille og roligt hentet ind på førstepladsen, da den 4. afdeling af Yokohama SuperCup blev kørt på Padborg Park.

Løbet blev kørt i forbindelse med Night Race eventet, men modsat 2021 udgaven, skulle Oliver Rømer og resten af konkurrenterne ikke på banen i tusmørket i år, da det sidste heat blev kørt om eftermiddagen.
 

Inden weekenden lå han toer i mesterskabet, med kun 3 point op til førstepladsen.


(Foto: JJ Media)

Den første kørsel på banen var kvalifikationen fredag formiddag. De kun 20 minutters kørsel på banen blev yderligere reduceret, da en konkurrent røg af banen, og udløste en Safety Car, som tog omkring 7 minutter af køretiden. Derfor skulle det hele klares på næsten den halve tid, men heldigvis lykkedes det for Oliver at sætte den næsthurtigste tid af alle, og dermed sikre sig en god startplacering til det første løb.

Det løb skulle køres fredag eftermiddag, hvor det blev til en forrygende start for den røde og hvide Seat Ibiza med startnummer 31. Allerede inden Sving 1 var han i front af løbet, allerede inden bilerne nåede første sving.

Uheldigvis kom der Safety Car, så fordelen var væk igen. Det tog et par omgange, inden løbet blev givet frit igen. Han forsøgte at få slået et hul til forfølgerne igen, men det lykkedes ikke, og i stedet måtte han se to konkurrenter køre forbi. Heldigvis var der omkring 10 minutters kørsel tilbage, hvor Rømer lagde maksimalt pres på den forankørende, som også var den mesterskabsførende. 6 omgange før mål lykkedes det at komme forbi, og herefter kunne han køre en fornuftig 2. plads i hus, og vigtigst af alt, blev to af de tre points forskel hentet.


(Foto: JJ Media)

Herefter havde holdet næsten 24 timer, inden de var tilbage på banen igen. Her var tilskuerpladserne så småt ved at blive fyldt.

Og de blev vidner til en forrygende start fra P6 for Oliver. Han var allerede oppe på 3. pladsen efter få sving. Der blev dog kæmpet hårdt men fair omkring placeringerne. Så han var kortvarigt nede og vende og vende på 4. pladsen, inden han kom op på 3. pladsen igen. Midtvejs i heatet var der en Safety Car periode, da en konkurrent havde fået tekniske problemer, men løbet kom hurtigt i gang igen. Rømer var dog under et intenst pres fra den mesterskabsførende, som fyldte alle spejlene på Seat raceren. Få omgange senere var det desværre ikke længere spejlene, men til gengæld forruden, som han fyldte, hvilket også blev slutresultatet på heatet. Dermed var mesterskabsstillingen tilbage til status quo.

Weekendens sidste løb blev kørt lørdag eftermiddag, hvor der var en gylden chance for at tage flere point. Fra 3. startposition kom Oliver hurtigt frem på andenpladsen i løbet. Han røg dog ned på 3. pladsen på anden omgang i løbet, mens køreren på 4. pladsen satte ham under maksimalt pres. Det lykkedes at modstå dette pres, så der i stedet kunne fokuseres fremad, hvor den mesterskabsførendes kofanger lå lige foran Oliver.

På allersidste omgang lykkedes det at lave en overhaling, og dermed køre i mål på andenpladsen i løbet.


(Foto: JJ Media)

Selvom det ikke blev til nogen førstepladser i weekenden, er holdet dog godt tilfreds med resultaterne, og ikke mindst pointhøsten.

I den samlede stilling er Momentum Racing aktuelt toer, men nu blot et point fra mesterskabsføringen. Med to løbsweekender tilbage, er der stadig hele 150 potentielle point at køre om – så meget kan nå at ske endnu.


(Foto: JJ Media)

Udover Oliver Rømer i Yokohama SuperCup, var holdets OK Oktan 100 Super 2L racer også i aktion, med Jacob Ommen bag rattet. Jacob var treer i den første træning, inden han kvalificerede sig som 7’er i klassen, senere på fredagen. Lørdagens tre heats blev alle fuldført på 5. pladsen, i både dagslys, og ikke mindst de to heats som blev afviklet i henholdsvis tusmørke og totalt mørke. Og vigtigst af alt, gik Jacob rundt med et kæmpe smil gennem hele weekenden, da han nød det gode ræs, og at han havde fundet lidt mere fart i raceren, i hans nu 2. løbsweekend ombord 2L raceren.


(Foto: JJ Media)

Den næste løbsweekend for Oliver Rømer bliver den 8.-9. oktober på FDM Jyllandsringen. Weekenden efter skal sæsonfinalen dog køres på Padborg Park, så det bliver nogle intense 8 dage.

Ønsker man at se eller gense weekends løb fra Padborg Park, kan det findes på YouTube kanalen:
youtube.com/SuperGTDanmark

Momentum Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Jacob Ommen
  • Oliver Rømer
  • Padborg Park
  • 10/09/22 - Padborg Park - Super 2L
  • 10/09/22 - Padborg Park - SuperCup
  •