Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Slutspurt mod VM-guldet

Speedway 
07/09/22 

Leon Madsen har haft en stabil VM-sæson og længe været medaljefavorit i årets Speedway Grand Prix. Nu er danskeren halet ind på polske Bartosz Zmarzlik i front og dermed også fået guldet indenfor rækkevidde.
 

Der er tre afdelinger tilbage af dette års Speedway Grand Prix, hvor næste løb køres i Vojens. Dermed starter slutspurten mod VM-guldet på dansk grund for Leon Madsen, der efter sidste GP i Wroclaw er halet ind på en suverænt førende Bartosz Zmarzlik.


(Foto: SportXpress)

Polakken fører i øjeblikket den samlede stilling med 16 point, efter han "kun" blev nummer fem i Wroclaw. Med tre afdelinger igen vurderer landstræner, Hans Nielsen, at chancerne for dansk VM-guld dermed er realistiske, hvis Bartosz Zmarzlik ikke genfinder farten:

- Det er faktisk en meget gunstig situation for Leon Madsen i øjeblikket. Zmarzlik er en suveræn dygtig kører, men lige nu tyder det på, at han har nogle udfordringer med at holde kadencen. Samtidig kan Leon se frem til opbakningen fra et dansk publikum i Vojens. Det kan give boostet til at hente vigtige point og derefter større kampgejst, hvis afstanden til Zmarzlik bliver mindre.

Godt kørende

Leon Madsen fik en andenplads og vigtige point ved seneste Speedway Grand Prix i Cardiff. I mellemtiden hentede danskeren også en tredjeplads ved EM-afdelingen forgangene weekend, hvor han nu ligger på en samlet andenplads kun ét point fra førstepladsen.

Leon Madsens form lader dermed ikke til at fejle noget, hvilket også giver landstræneren troen på gode resultater i Vojens.

- Du kan være nok så dygtig og hurtig i starten af sæsonen, men det handler i den grad også som kører om at holde et stabilt niveau og undgå tekniske problemer eller skader. Det er lykkes for Leon i år, hvor både Mikkel Michelsen og Anders Thomsen desværre har haft forskellige udfordringer, fortæller Hans Nielsen og afslutter:

- Men sådan er sporten nu engang og under alle omstændigheder kan vi se frem til de tre danskere samt Rasmus Jensen i Vojens på lørdag. Alle kørerne skal nok give den hele armen foran de danske fans, som forhåbentligt møder talstærkt op og giver deres fulde opbakning.

Der er tre afdelinger tilbage af dette års SGP, som køres:

10.09 - Vojens (DK)
17.09 - Målilla (SE)
01.10 - Torun (PL)

DMU - Danmarks Motor Union