Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

Grand Prix Danmark på Jyllandsringen

Youngtimer 
19/08/22 

YoungtimerSommerferien er slut, og der tages nu hul på anden halvdel af sæsonen, det foregår på Jyllandsringen 26. til 28. august, hvor Youngtimerne igen i år inviteret med til Grand Prix’et.
 

Grand Prix’et er årets højdepunkt på Jyllandsringen, en travl weekend som tegnes med deltagelse fra øverste hylde, i form af både TCR og Super-GT, men også en lang række af andre klasser.

Youngtimerne stiller som vanligt med et flot felt, mere end 40 biler er tilmeldt, de tre divisioner afvikles sammen, så der er garanti for masser af godt tæt race.

Division 3 er blevet en utrolig seværdig division, med masser af mangfoldighed, og ofte gode tætte dyster. At det er den motorsvageste division i Youngtimer, gør den på ingen måde kedelig, tvært imod så kræver det en dygtig chauffør at holde svinghastighederne oppe og konkurrenterne bag sig.

Man bør holde øje med sidste års debutant og sølvvinder i 2021, Mikkel Brix, den unge BMW kører er flyvende, og ligger i skrivende stund á point med en af veteranerne Lars Henrik Leed i Porsche 944, -som vel allerede var en veteran da Mikkel Brix kom til verden, bilen altså….

Når vi nu er ved veteranerne, så ligger Ole Knudsen på lur i sin orange Peugeot 106, Ole leverer som regel en klippestabil præstation, så der er ikke plads til mange fejl oppe foran.

Mangfoldigheden understreges i toppen, her er både 4 cylindre, 6 cylindre, forhjulstræk, baghjulstræk, og biler fra to årtier.

Intet er dog givet på forhånd, Orla Iversen i BMW 525 og Frank Schou i Porsche 944, plejer at kunne blande sig kampen, og det ser ud til at Frederik Henriksen får mere og mere fart i den ”Familien Henriksen tema” farvede BMW.

Division 2 må siges at være det mest uforudsigelige felt længe, der er virkelig gode forudsætninger for at få fordelt pointene, -at jeg slet ikke ved hvor man skal starte…

Men lad os tage hul på det med dette års mest luskede tilbagevendende ”dark horse” Kim Sørensen, ejendomsmægleren fra Næstved-egnen havde ellers holdt en pause fra motorløb, -og både til konkurrenterne og egen overraskelse har han slet ikke glemt at køre racerbil, han topper i skrivende stund tabellen.

Hvis og hvis -Frederik Helsinghoff og Frank Jakobsen havde haft lidt mere held med sig, havde de nok gjort Kim rangen stridig, men de kan sagtens nå det endnu.

Endnu en gammel kending i feltet er Anders Tage Jensen, som kører i sidste års mesterskabsvindende VW Polo, selvom den trækker på hjulene i den anden ende, så kan Anders også finde ud af det.

Et hurtigt kig på deltagerlisten afslører en håndfuld øvrige deltagere der kan blande sig helt oppe foran. Blandt alle BMW’erne er også Allan Lindberg i sin flotte Porsche 944, han startede desværre sæsonen med motorproblemer, men han har i den grad farten med sig.

Øverst i fødekæde, og forrest på gridden, finder vi de hurtigste Youngtimere i Division 1, her kan vi ikke komme uden om Morten Straarup i BMW M3, som har været ganske suveræn, selvom der ikke er meget der overladt til tilfældighederne, har han alligevel haft lidt tekniske udfordringer, og derfor er det stadig relativt tæt i toppen af tabellen.

Division 1 feltet rummer flere erfarne og hurtige chauffører, så det bliver utvivlsom seværdigt, hverken Keld Graabæk i BMW M3 eller Sebastian Petersen i Toyota Supra er kendt for at give ved døren, det plejer at garantere godt ræs. I år er også Tommy Dam Kieffer også tilbage i Youngtimer, når han har fået justeret bilen ind, er han heller ikke til at spøge med.

I feltet af primært baghjulstrækkere, er også undtagelsen der bekræfter reglen, nemlig Erik Hawaleschka Madsen der plejer at være ganske konkurrencedygtig i sin Mini Cooper.

Der er således rigtig mange gode grunde til at slå et smut forbi Jyllandsringen til et brag af en motorsports weekend.

Thomas Bakke


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 28/08/22 - Jyllandsringen - Youngtimer
  •