Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Dansk comeback ved VM på lørdag?

Speedway 
24/06/22 

Femte afdeling af VM i speedway afholdes i Polen på lørdag, hvor de danske kørere kan gøre comeback i kampen om guldet.
 


(Foto: SportXpress)

Det startede godt for danske Leon Madsen, Mikkel Michelsen og Anders Thomsen ved de første afdelinger af VM. Desværre fulgte et par uheldige løb med fejl og skader, der har sendt dem længere bagud i den samlede stilling.

Leon Madsen har dog kunne holde liv i et dansk medaljehåb med kun ét point fra andenpladsen i den samlede stilling. Landstræner Hans Nielsen understreger dog, at man ikke skal afskrive danskerne endnu:

- Det var en meget ærgerlig fjerde afdeling i Teterow, hvor danskerne kunne have hentet vigtige point. Det eneste positive ved løbet var, at baneforholdene gav problemer for samtlige kørere, så pointfordelingen blev fuldstændig udjævnet. Leon klarede sig udmærket og Anders havde et blandet løb, mens Mikkel Michelsen desværre måtte gå derfra med ét point.

- Når det er sagt, har danskerne klaret det rigtig godt i deres ligamatcher efterfølgende, så niveauet er stadig, hvor det skal være. På lørdag køres løbet også i polske Gorzów, hvor banen plejer at være i orden og give et godt ræs for både kørere og publikum. Så jeg regner med, at vi vil se mindst én dansker igen i finalen, og det kan være, at særligt Anders Thomsen kan udnytte sin "hjemmebanefordel" i Gorzów.

DMU - Danmarks Motor Union