Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Dansk Ferrari-skuffelse på Le Mans: Jensen og Schandorff smidt ud af kampen

Le Mans 
12/06/22 

Le MansDet blev til en 12. plads i GTE Am-klassen for Mikkel Jensen og Frederik Schandorff, som sammen med japanske Takeshi Kimura sluttede flere omgange bag de hurtigste konkurrenter i årets Le Mans. En defekt servostyring sendte trekløveret ud af kampen.
 


(Foto: Car Guy Racing)

Ambitionerne var høje hos Mikkel Jensen og Frederik Schandorff, som sammen med japanske Takeshi Kimura stillede op til årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans, som blev afviklet lørdag-søndag på den berømte Circuit de la Sarthe. Trioen, som delte en Ferrari under teamnavnet Car Guy Racing, havde kvalificeret sig til en andenplads på startgridden i den 23 biler store GTE Am-klasse, og den gode fart under forberedelserne skruede forventningerne i vejret frem til starten på løbet lørdag klokken 16.00.


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)

I løbets første timer så det dog ud til, at farten var forduftet, for ligesom GTE Am-feltets andre Ferrari-teams måtte Car Guy Racing se sig blive kørt bagud af især Porsche. Den store forhindring kom imidlertid lidt over klokken 21.00 lørdag aften, da bilen måtte køres i garagen med en defekt servostyring. Trods mekanikernes hurtige indsats kostede værkstedsbesøget kostbare minutter, og da bilen blev sendt på banen igen, var holdet flere omgange fra de førende i klassen.


Mikkel Jensen
(Foto: Car Guy Racing)


Frederik Schandorff
(Foto: Car Guy Racing)

– Det har været et meget langt Le Mans. Vi var kun fem timer inde i løbet, da vi måtte sende bilen i garagen. Og så snart, du gør dét på Le Mans, er du ude af kampen om et topresultat. Det var dog ikke vores eneste problem, for vi manglede fart til at begynde med. Lørdag udviklede sig til at blive den varmeste dag på ugen, og turbomotoren i vores Ferrari kunne åbenbart ikke præstere lige så godt i de høje temperaturer, som sugemotorerne i Porscherne. Men ud på aftenen så det ud til at udligne sig en smule, og så blev vi optimister igen, forklarer Mikkel Jensen.


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)

– For mig personligt er det naturligvis kæmpe nedtur at ryge ud af Le Mans-kampen for tredje år i træk på grund af en teknisk defekt. Men jeg føler det langt værre for teamet, som har kæmpet så hårdt for at blive klar til løbet. Vores teamkammerat og ejeren af bilen, Takeshi Kimura, har for andet år i træk investeret i det her projekt og rejst helt fra Japan for at kæmpe for et topresultat i verdens største motorløb. Men sådan er Le Mans. Det er benhårdt og nådesløst, og derfor er det samtidig så stort, når man vinder. På den positive side var det en forløsning, at vi fik bilen gennem de 24 timer i år. Udover problemet med servostyringen kørte bilen godt, vi havde ingen ulykker, vi holdt os til den plan, vi havde lagt, og det var fedt at se holdet juble, da bilen endelig kørte over målstregen.


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)

Mens Mikkel Jensen nu har deltaget i tre udgaver af 24-timersløbet på Le Mans, var det debut for teamkammeraten og landsmanden, Frederik Schandorff.


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)

– Der er mange følelser i kroppen lige nu. Jeg er vildt meget oppe at køre over at have gennemført det løb, som jeg har drømt om i så mange år. Le Mans er verdens største motorløb, og alt fra stemningen og fansene til forberedelserne og selve løbet har været en fantastisk oplevelse. Netop derfor er det ærgerligt, at vi ikke fik mulighed for at kæmpe med om topresultaterne. Det blev et anderledes løb, hvor fokus ændrede sig til at få bilen sikkert i mål frem for at præstere. Dén slags er ikke særligt motiverende, når man har set frem til at køre ræs. Men sådan er betingelserne. Jeg er glad for, at vi fik bilen over stregen, og jeg glæder mig til at vende tilbage og få en ny chance, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)


(Foto: Car Guy Racing)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Mikkel Jensen
  • Le Mans
  • 12/06/22 - Le Mans - FIA WEC - FIM VM
  • 12/06/22 - Le Mans - Le Mans
  •