Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Det var ude af Kevins hænder

Legends Cup 
31/05/22 

Legends Car CupKevin Verners weekend på Ring Djursland gik fra starten rigtig godt med topplaceringer i den første del af weekenden, men det der begyndte godt skulle vise sig at ende skidt med en underlig afslutningen på weekenden.
 

Kevin var tredjehurtigst i weekendens kvalifikation. Hans nye bremsesystem virkede godt, selv om der mangler lidt finjusteringer. Som altid vender man de første tyve biler til første løb og eftersom kvalifikationen endte rigtigt godt, skulle han starte det første løb som nummer atten.

Løbet viste sig at blive en hård kamp, men med hjælp fra en safetycar kunne Kevin Verner kæmpe sig helt frem på en meget flot tredjeplads, hvilket også fik hjulpet ham til et topresultat i resten af weekenden.


(Foto: Motorsporten.dk)

I weekendens andet løb startede Kevin som nummer tre. Starten af løbet var lidt hektisk med fire biler i front som kæmpede hårdt. I den første del af løbet skilte de tre hurtigste biler sig ud og trak fra resten af feltet. Her kunne Kevin holde sin placering og sluttede løbet som nummer tre.


(Foto: Motorsporten.dk)

Til weekendens finaleløb skulle Kevin igen starte som nummer tre. Alting så positivt ud, bilen var klar og Kevin var helt rolig og klar til et godt finaleløb.

Fra en startplacering som nummer tre var Kevin med helt fremme i starten, og top tre kørerne trak igen fra feltet. Trioen kørte hurtigt og mod slutningen af løbet havde de kørt sig ind på de bagerste kørere i det store felt. På vejen op gennem feltet går det galt, en konkurrent kommer ud i græsset og de tre hurtigtkørende biler rammer hinanden for enden af “trapperne”.


(Foto: Motorsporten.dk)

Kevin kommer tilbage på banen og over målstregen, men er røget ned til syvendepladsen. Løbet er dog ikke slut der, for en underlig dommerkendelse får rykket Kevin Verner to placeringer tilbage.

“512 Kevin Verner idømt 2 strafbaner for at have forårsaget undgåeligt uheld - konverteret til +6 sekunder”

At blive påkørt og så blive tildelt en straf virker ikke helt som om der har været rigtigt opsyn på banen. Straffen virker derfor temmelig uforståelig hos både Autoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner.

Resultatet er hvad det nu er, og herfra ser teamet kun frem mod næste gang bilen skal på banen. Næste afdeling skal køres om tre uger på Jyllandsringen, hvor der på ny skal kæmpes om point til mesterskabet, så kom og kig med !

Selch

Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Ring Djursland
  • 29/05/22 - Ring Djursland - Legends Cup
  •