Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Speedway

Dansker får ekstra plads i EM-kvalifikation

Speedway 
19/05/22 

På lørdag køres der EM-kvalifikationsløb (SEC) i speedway, hvor to danskere nu får chancen for at gå videre til det afgørende kvalifikationsløb, SEC Challenge, inden de egentlige EM-løb skydes i gang i juli.
 

Kvalifikationsløbet i weekenden køres i den ungarske by Nagyhalasz, hvor et afbud har sikret danske Matias Nielsen fra Esbjerg Vikings en plads.


(Foto: SportXpress)

Det betyder, at han sammen med landsmanden og hold-EM sølvinder Patrick Hansen skal kæmpe om at gå videre til SEC Challenge d. 18. juni, hvor danske Michael Jepsen Jensen, Frederik Jakobsen og Rasmus Jensen også er kvalificeret.

Selvom det er Matias Nielsens EM-debut og han ikke stod først i rækken til at få pladsen, så er landstræner Hans Nielsen optimistisk op til løbet:

- Efter det danske kvalifikationsløb lå Peter Kildemand og Niels-Kristian Iversen først for, men begge er forhindret i at deltage i weekenden. Så pladsen er gået til Matias Nielsen, som gennem sæsonen har vist en rigtig god og stabil form. Ikke mindst scorede han maks. point i seneste superligamatch for Esbjerg Vikings, så han har uden tvivl evnerne til at gå videre fra kvalifikationen i weekenden.

De fem bedste kørere i weekendens kvalifikationsløb går videre til SEC Challenge d. 18. juni i Slovenien, hvor tre danskere kørere allerede er kvalificeret. Ved SEC Challenge bliver det også de fem bedste kørere, der går videre til de fire EM-afdelinger, hvor den første køres 2. juli.

DMU - Danmarks Motor Union
 



ASETEK SIMSPORTS