Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

CMD Motorsport debuterede med pokal i blandet Super GT-premiere

Super GT
Danmark 

12/05/22 

Super GT DanmarkWeekendens sæsonpremiere i Super GT på Padborg Park blev en blandet landhandel for ét af klassens nye navne, nemlig Jacob Sevel og CMD Motorsport.
 

Brædstrup-køreren er rykket op i serien til denne sæson efter sidste års danmarksmesterskab i DS3 Cup, og har således skiftet til en markant anderledes racer. Og debuten gav i sidste ende en pokal til teamet, som dog måtte grueligt meget igennem.


(Foto: CMD Motorsport)

- Det gav da en pokal, men faktisk gik premieren halvskidt. Vi manglede lidt fart, og var i det hele taget bedre kørende i forsæsonens tests, men vi fik den ikke rigtigt til at køre ordentligt i denne omgang, konstaterer Jacob Sevel, som endte med at blive toer i Super GT’s AM-kategori.


(Foto: CMD Motorsport)

- I heat 1 blev jeg vippet rundt af en konkurrent og skulle hente det tabte. I andet heat gik den ene sporstang, så bilen begyndte at ryste helt vildt, og den kørte bare slet ikke godt - men til finaleheatet begyndte det at tage form. Vi kan i hvert fald konstatere, at vi hele tiden bliver klogere på den nye bil og lærer en masse, men det er også en helt, helt, helt anden racerbil end det, vi kom fra, forklarer han.


(Foto: CMD Motorsport)

Næste opgave er i bakkerne på Ring Djursland, og det er til gengæld en bane, som Jacob Sevel er mere end glad for.


(Foto: CMD Motorsport)

- Ring Djursland kan vi rigtig godt lide. Jeg har altid kørt stærkt deroppe i de forhjulstrukne biler, så jeg er spændt på at se, hvad vi kan få ud af det. Der er helt bestemt mere at hente i både kører og bil, og hele teamet kæmper derudaf for at finde mere fart. Vi ser i hvert fald frem til at få en ny weekend i den, afrunder Jacob Sevel fra CMD Motorsport.


(Foto: CMD Motorsport)

CMD Motorsport er igen i aktion i to klasser, nemlig Super GT og DS3 Cup, i sidste weekend af maj, hvor turen går til Ring Djursland.

CMD Motorsport

Niklas Majgaard


Læs mere om:
  • Jacob Sevel Andersen
  • CMD Motorsport
  • Padborg Park
  • 08/05/22 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •