Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Diverse Motorsport

AutoMester afholder årets lærlingeevent: “Vigtigt at investere i fremtidens mekanikere”

Diverse 
10/05/22 

Den 10. maj afholder AutoMester årets lærlingearrangement på Egeskov Slot. Her skal unge mekanikerlærlinge dele en spændende og lærerig dag sammen om det, de har tilfælles; deres faglighed. Initiativet er for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig i autobranchen
 

Den 10. maj samler AutoMester over 100 unge mekanikerlærlinge på Egeskov Slot på Fyn til en oplevelsesrig dag med lærlingene i fokus. Ifølge AutoMesters kædechef, Jan Ankersen, er formålet med dagen at gøre det mere attraktivt at uddanne sig i autobranchen og at danne et netværk for de unge:
“Vi vil gerne investere i fremtidens mekanikere. Hos AutoMester mener vi, at der ikke bliver gjort nok for unge mekanikerlærlinge i branchen, så derfor samler vi for andet år i træk de unge til årets Young Mechanics CLUB-begivenhed.”

Det er ikke det eneste, AutoMester gør for at investere i fremtidens mekanikere. I begyndelsen af året indgik AutoMester og Skjern Tekniske Skole et samarbejde for at styrke de studerendes viden om det elektriske bilmarked, der lige nu er i så hurtig en udvikling, at lærlingeuddannelserne ellers har svært ved at følge med.

Fællesskabet vokser
Sidste år deltog 60 mekanikerlærlinge i begivenheden, der viste sig at være så stor en succes, at der nu er mere end 100, der har sikret sig en plads til årets arrangement. Jan Ankersen glæder sig til at samle rekordmange mekanikerlærlinge på én dag:
“Jeg glæder mig til, at vi kan samle mere end 100 unge mekanikerlærlinge den 10. maj. Det giver mulighed for, at de nu kan mødes og lære hinanden at kende - og det er netop formålet med hele arrangementet.”

Om Young Mechanics CLUB
Eventet er for alle lærlinge i AutoMester og de bliver en del Young Mechanics CLUB, der er en klub for unge mekanikerlærlinge i AutoMester. Som en del af Young Mechanics CLUB bliver unge mekanikerlærlinge inviteret til at deltage i events som arrangementet på Egeskov Slot, og de bliver desuden medlem af en lukket Facebook-gruppe med information, konkurrencer og ikke mindst mulighed for at netværke med hinanden.

Ifølge Jan Ankersen bygger Young Mechanics CLUB mest af alt på et ønske om at skabe et større og stærkere lærlingefællesskab:
“Det er ingen hemmelighed, at mekanikerbranchen, ligesom alle andre håndværkerfag, mangler lærlinge. Derfor er det vigtigt for os at vise vores lærlinge, at de er en del af et fællesskab. Et fællesskab, der kan give dem en faglig stolthed og en større tryghed gennem bekendtskaber og en faglig dialog, og det er vigtigt særligt for de nye i branchen at have nogle, de kan sparre med.”

Program for dagen
Programmet er sammensat med det formål at skabe både faglige og sociale oplevelser, der skal være starten på et fællesskab for de unge mekanikerlærlinge. Der bliver i den grad fart over feltet med konkurrencer på både Veteranmuseet og Falck Museet samt foredrag og underholdning med mændene bag Youtube-kanalen, High On Cars, der er særligt populære blandt bilentusiaster. Skjern Tekniske Skole deltager også hele dagen, hvor de arrangerer en række faglige opgaver, der både tester de unges viden og hurtighed. Desuden vil der gennem hele dagen være mulighed for at boltre sig i Egeskov Slots spektakulære udendørsfaciliteter, der blandt andet byder på klatring i trætoppene og Danmarks største labyrint.

AutoMester

 



ASETEK SIMSPORTS