Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DM i Rally

Casper Venning efter skarpt DM-opgør på Fyn: Der er nogle detaljer vi skal have optimeret!

DM Rally 
02/05/22 

Casper Venning og Kristian Birk, Herlufmagle/Ringsted, havde travlt i weekendens Anderup El Rally, der talte som anden runde af mesterskabsturneringen Dansk Super Rally 2022. De skulle være meget hurtige i deres Renault Clio R3T for at være med i det tætte opgør i RC4-klassen med sidste års Super Rally-mestre i spidsen.
 


Casper Venning og Kristian Birk gør klar til start i det sydvestfynske Anderup El Rally
(Foto: Morten Dam, specialpress@gmail.com)

For Venning Motorsport sluttede som nummer 14 generelt og med en fjerdeplads i deres klasse efter en dag med en lidt for blødt afstemt undervogn og lidt for varme dæk i starten af det godt 260 kilometer lange sydvestfynske razzmatazz på veje med masser af sving og bakketoppe.


(Foto: Morten Dam, specialpress@gmail.com)

- Jeg var ikke helt skarp fra starten, som også blev lidt for langsom på grund af for varme dæk, som vi i den første servicepause fik byttet ud med hårdere dæk. Derefter gik det bedre selv om jeg i et sving fik bremset bilen i stå, så det nok kostede 8-10 sekunder i ekstra tid, før jeg igen fik liv i bilen, konstaterede Casper Venning efter weekendens knivskarpe opgør i en DM-feltets mest konkurrenceprægede vognklasser.
- Stort set gik dagen fint, men undervognen er lidt for blødt affjedret, så vi skal have optimeret bilens set-up med hårdere fjedre og have det testet inden næste DM-runde i Nordjylland i juni, tilføjede Casper Venning.


Venning Motorsport skal have optimeret undervognen på teamets Renault Clio R3T inden DM3
(Foto: Morten Dam, specialpress@gmail.com)

Sammen med Kristian Birk er han ikke kun konfronteret med de regerende Super Rally-mestre Jacob Madsen og Line Nedergaard, Ruds Vedby/Fårvang, i Peugeot 208 Rally4, men også med Oliver Saust og Peter Rasmussen, Roskilde/Skibby, i Opel Corsa Rally4 og den 3-dobbelte R2-mester Rasmus Sørensen, Slangerup, sammen med Mikkel Krarup-Hansen, Glumsø, i en Opel Adam R2. Dertil kommer Casper Olsen og Mathias Bøgeholm, Vemmelev/Korsør, og Kenneth Kolbe og Margit Hansen, Slagelse, begge i Ford Fiesta Rally4, og Morten Fuhlendorf og Finn Thomsen, Randers/Outrup i Peugeot 208 Rally4.
Det er alle team, som på en god dag kan blande sig i topstriden i RC4-klassen - og gør det!


(Foto: Morten Dam, specialpress@gmail.com)

- De hårdeste rivaler er først og fremmest Jacob, Oliver og Rasmus, men de kan ligesom alle andre få problemer undervejs, så vi skal hele tiden være med helt fremme og parate til udnytte enhver chance for at score point. Jacob og Oliver er måske for hurtige til os andre, men så melder vi os i kampen om den samlede tredjeplads, sluttede Casper Venning.


Casper Venning og Kristian Birk sluttede i Assens som nummer 14 generelt og på fjerdepladsen i RC4-klassen
(Foto: Morten Dam, specialpress@gmail.com)

Venning Motorsport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • Assens
  • 30/04/22 - Assens - DM Rally - DM
  •  



    ASETEK SIMSPORTS